Kvindeskørter og mandskapper

I bronzealderen bestod kvindedragten af forskellige dele: en tilskåret og ganske tætsiddende bluse, et snoreskørt, et bælte, en hue og/eller et hårnet i sprang samt store rektangulære stykker stof, som kunne foldes omkring kroppen og fungere som nederdel, kjole eller kappe. Mænd var derimod ofte iklædt nyreformede kapper, kofter syet sammen af de hjørnestykker, der blev til overs efter tilskæringen af de nyreformede kapper, kilte, bælter og huer. Både mænd og kvinder kunne bære lædersko med snører, og ofte er der i graven placeret uldne stofstykker, de såkaldte fodlapper over fødderne. Et fund fra Guldhøj i Sydjylland tyder på, at man også anvendte uldsko og/eller vanter. Mange af disse beklædningsdele genfinder vi afbildet på små bronzefigurer og på helleristninger fra yngre bronzealder.

Dragten i bronzealderen var ofte rigt dekoreret. Kvindernes bluser kunne være broderet med forskellige garntyper, og mændenes kapper og huer kunne have påsyet luv. Afslutningskanterne blev omhyggeligt sømmet, og bælter var forsynet med detaljerede kvaster.

Dragtfundene fra egekistegravene viser, at bronzealderfolkene i Skandinavien var dygtige med nål og tråd, og at de var vant til at tilskære og tilpasse tøjet til kroppen. Det er især slående, at mange modeller synes at være udviklet i en dragttradition, hvor råmaterialet var dyreskind. At tøjet nu blev fremstillet i tekstil, førte ikke umiddelbart til en markant ændring af dragtsnittet.