Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Hvorfor gøer hunde?
Ulve, der lever i naturen, gøer ikke, men de kan lære at gøre det i fangenskab. Når fremmede dyr eller mennesker nærmede sig bopladsen virkede hundens gøen som en alarm. Derfor har man i avlen favoriseret hunde, der var gode til at gø. Denne egenskab er altså fremavlet og dermed et resultat af domesticering.

Hvorfor gøer hunde?

Alle hunde nedstammer fra ulveracer, og vi må derfor også formode, at det var ulve som istidens jægere først tog til sig. Man forestiller sig, at jægerne har fanget vilde ulvehvalpe, der således er opvokset blandt mennesker og er blevet tamme. Udvælgelsen af hvalpene er sandsynligvis foregået efter visse kriterier. For eksempel har man søgt efter hvalpe med et roligt temperament og en stærk fysik, men man har sikkert også udvalgt hvalpene efter deres udseende. Efterhånden som jægerne kontrollerede de tamme ulves parring, gik disse særlige træk i arv, og med tiden opstod et nyt dyr, tamhunden.

Gode jagtredskaber, erfaring, viden og udholdenhed var alle ting, som ikke bare istidens men også senere jægere var dybt afhængige af, hvis jagten skulle lykkes. Ulven, og senere hunden, bidrog med sin skarpe lugtesans, der blev uundværlig for jægerne, når et byttedyr skulle opspores i skoven. Desuden var den værdsat som vagthund og livvagt for bopladsens mere hjælpeløse beboere som børn og ældre.