Sådan boede man i Maglemosetiden

Nogle af maglemosejægernes bopladser findes i de vestsjællandske moser – eksempelvis Maglemosen ved Mullerup. Denne mose har givet navn til Maglemosekulturen. Herfra kender man to bopladser, der er udgravet i begyndelsen af 1900-årene. Begge var små pladser, formentlig knyttet til en enkelt familie. Den sydlige del af bopladserne har stået under vand i vinterhalvåret. Det har medført, at knogler fra pladsen er meget velbevarede. Her kan jægernes affaldsdynger genfindes; dyreknogler og andre efterladenskaber lå, hvor de blev smidt for mere end 8500 år siden.

Der er også fundet spredte menneskeknogler på nogle af bopladserne, mens hele begravelser er sjældne. Alle bopladserne synes at have været enkelte familiers eller mindre gruppers hjem i sommerhalvåret. At der er aflejret mange dyreknogler og andet affald på pladserne skyldes, at man er vendt tilbage år efter år. Måske er jægerne flyttet ud til kysterne om vinteren, hvor de har jaget sæler. Man kan forestille sig, at flere grupper jægere har mødtes på vinterbopladserne og har holdt fester. På grund af de senere havstigninger er kystbopladserne oversvømmet. De må nu ligge på havets bund, hvor kun undervands-arkæologiske undersøgelser kan fravriste havet oplysninger om maglemosejægernes vinterophold.