Bopladser ved kysten

Ertebølletidens jægere foretrak at bosætte sig tæt på kysten i sommerhalvåret. Deres bopladser lå ofte ved et åudløb, hvor fødegrundlaget var stort og varieret. Ved kysten finder vi deres store affaldsdynger af ophobede østersskaller og andet husholdningsaffald, de såkaldte ”køkkenmøddinger”.

Udover indsamling af skaldyr var fiskeri en vigtig beskæftigelse. Nogle fisk blev fanget tæt ved kysten med lystre, ruser og vha. lange fiskegærder. På åbent vand fiskede man f.eks. torsk med line og krog. Selv større dyr som sæler og småhvaler blev jaget, og også her var stammebådene uundværlige. Mange af de forhistoriske stammebåde har rester af bålsteder anlagt på en plade af ler og sand i agterenden. Lerpladen forhindrede, at bålet brændte ned i bådtræet. Man har sandsynligvis ”blusset” ål, dvs. brugt bålet til at tiltrække ål ved fiskeri om natten.