Stammebåden fra Broksø

I stenalderen foregik transport nemmest ad søvejen. Landet var dækket af udstrakte skove og mose- og sumpområder, som vanskeliggjorde færdsel til fods. Båden var derfor et af stenaldermenneskenes vigtigste redskaber. Vi kender udelukkende til både lavet af en udhulet træstamme, såkaldte stammebåde, men måske fremstillede man også fartøjer af andre materialer som bark og skind. Stammebåden kunne bruges til sejlads og fiskeri ved kysten og på indlandets søer og vandløb. Udover at være et transportmiddel blev en udtjent stammebåd af og til også brugt som kiste på den sidste rejse i døden.
I jægerstenalderen blev stammebåde lavet af lindetræ, i bondestenalderen af el, lind eller eg. Stammebåden fra Broksø ved Holmegårds Mose, Sydsjælland, er fra tidlig bondestenalder, ca. 3500 f. Kr. Båden, som er 3,80 m lang og 0,55 m bred ved agterenden, er fremstillet af en egestamme, som er udhugget vha. økser og kiler. I agterenden ses en række huller til fastgørelse af en plade af træ, et såkaldt skot.