Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Vild med soldans

Funktionen eller brugen af dragten med snoreskørt og bælteplade, bl.a. Egtvedpigens dragt, har længe været debatteret. I selve publikationen af Egtvedfundet fra 1929 skriver fundets udgraver, Th. Thomsen: “Man fristes til at betragte Egtvedkvinden med Pagehaaret, det blottede Underliv, det utilstrækkeligt dækkende Skørt og de fra Knæet til Anklen blottede Ben som en til Kultustjeneste viet Kvinde, en Tempeldanserinde, klædt til at medvirke ved erotiske Ceremonier.” Men straks slår Th. Thomsen dog koldt vand i blodet: han mener, at dragten snarere har med det daglige liv at gøre, og at den var knyttet til den unge kvinde.

Vild med soldans
Der danses om bord på et skib. Man fornemmer bevægelsen og glæden ved dans. Grafik af helleristning fra Trättelanda, Bohuslän i Vestsverige. Yngre bronzealder, ca. 800 f.Kr. Fotografik: Flemming Kaul i samarbejde med Tanums Hällristningsmuseum, Underslös.

Hvad betød bronzealderens snoreskørt?

Det er også foreslået, at snoreskørtet kunne angive, om kvinden var gift eller ugift, eller der kunne være tale om en del af en sommerdragt. Der er dog stadig god grund til at tro, at snoreskørtet og bæltepladen blev brugt ved religionens ritualer, selvom dragten i dag næppe giver anledning til så stor en ophidselse som på Th. Thomsens tid, og at vi måske ikke vil benytte ordet “tempeldanserinde”. Mest sandsynligt er det, at snoreskørtet sammen med bæltepladen var en del af en festdragt brugt om sommeren. Og til fest hørte religionens ritualer, herunder dans. 

Vild med soldans
Dans på helleristninger, Ryk, Bohuslän, Vestsverige. Yngre bronzealder, ca. 800 f. Kr. (Foto: Flemming Kaul i samarbejde med Tanums Hällristningsmuseum, Underslös)

Bronzealderens religion og solen

Bronzealderens religion var en religion centreret omkring solens evige færd rundt og rundt, over himlens hvælv om dagen, gennem underverdenens mørke om natten. Solvognen fortæller om en hest, der trak solen, og andre billedlige gengivelser fortæller, at solen på sin rejse desuden blev transporteret af et skib og hjulpet af en fisk og en slange.

Selvom spiralen er et geometrisk motiv, havde den ikke blot betydning som udsmykning. Spiralen var ladet med en mystisk symbolik knyttet til bronzealderens sol-religion og forestillingerne om solens rejse. I spiralen ligger solens retninger på en forunderlig måde gemt. Spiralen kører rundt og rundt mod venstre og mod højre, op og ned, som solen om dagen, som solen om natten. Samtidig kan bæltepladen selv opfattes som en gengivelse af solen. I sol-bæltepladens spiraler ligger der således spor af den store kosmologiske fortælling om solens færd.