Langstrup-bæltepladen, et mesterstykke

Bæltepladen fra Langstrup er med sine 28 cm i diameter den største af alle bælteplader. Den regnes samtidig for det mest udsøgte eksempel på denne smykkeform.

Sådan blev bæltepladen lavet

Fire koncentriske bånd af løbende spiraler, ufatteligt præcist udført, er afgrænset af zoner med linjer og korte tværbånd. Bæltepladen er støbt i en avanceret teknik, hvor man først byggede en voksmodel af bæltepladen. I denne voksmodel blev spiralerne omhyggeligt indstemplet. Stemplet bestod af en tråd af kobber eller guld, der formentlig var sat på en lille træklods. Efter at voksmodellen var færdig, blev den penslet over med en tynd lerblanding, som man lod tørre. Derefter omgav bronzestøberen hele modellen med magert ler, som han brændte. En støbeform i ler med en indre hulhed var skabt, idet voksen under opvarmningen smeltede bort. Bronzen kunne nu hældes ind i hulheden. Efter at bronzen var størknet, blev lerformen knust. Derefter blev småfejl rettet, og overfladen blev pudset. Stykket var færdig. 

Dette lyder jo forholdsvis enkelt. Men det er det ikke. For de bedste bælteplader – som den fra Langstrup – er særdeles tynde. Det vil være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at finde en bronzestøber i dag, som i denne teknik – kaldet ‘tabt voks’ – efter fransk à cire perdue – kan  fremstille så store og tynde genstande, hvor den flydende bronze hurtigt og jævnt skal fordele sig i det ganske snævre hulrum skabt ved bortsmeltningen af voksen. 

Bæltepladen er fremstillet i Danmark

Der er ingen tvivl om, at bæltepladen fra Langstrup er fremstillet i, hvad der i dag er Danmark, formentlig ikke langt fra findestedet. Den tilhører tiden omkring 1400 f.Kr., hvor bronzealderens spiralstil nåede et højdepunkt. Mere eller mindre komplicerede spiralmønstre ses på en lang række genstande fra denne tid som sværd, spydspidser, kultøkser og ikke mindst på Solvognens solskive. 

Spiralen er næppe opfundet i Sydskandinavien. Via Mellemeuropa er spiralen som idé kommet til Norden fra det fjerne Grækenland. Men kun i Norden blev spiralen for en tid nærmest  allestedsnærværende. Selvom spiralen havde fjerne aner, blev den gjort til ‘vor egen’, blev brugt som udsmykning på egne genstande. Og netop bæltepladerne er den genstandsform, hvor spiralornamentikken står stærkest som noget særligt nordisk.