Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Våben, vold og død i bondestenalderen

Befolkningen voksede, og det skabte konkurrence om plads, magt og lederskab. Bonden kunne markere sin position ved kamp såvel som ved fredelig udveksling af gaver med naboer og venner. Gaver kunne bestå af pragtøkser af flint eller af ravperler.

En del af disse rigdomme blev ofret i søer til de højere magter. I den tidlige bondestenalder skete det dog også, at mennesker blev henrettet og kastet i søer. Bøndernes indbyrdes konflikter kan have udløst vold og drab. Men der kan også have været tale om menneskeofringer. Både unge og gamle er kommet af dage på denne måde.

Våben, vold og død i bondestenalderen
Porsmose-mandens brystben er blevet gennemboret af en benpil.
Våben, vold og død i bondestenalderen
Kranie med pil i næsen fra Porsmose.
Våben, vold og død i bondestenalderen
Porsmose-skelettet er fundet i en mose nordøst for Holme Olstrup ved Næstved.