Hvordan foregik begravelserne?
I langhøjene blev et eller flere mennesker begravet i et træbygget gravkammer. Langhøjene blev efterfulgt af dysser. De ældste dyssekamre, af store granitblokke, var af ringe størrelse i forhold til deres efterfølgere. Kammeret blev lukket ved at lægge den øverste sten på. Siden hen blev kamrene større, og en gang blev tilføjet. Måske blev den døde først placeret i gravkammeret, efter at hud og kød var rådnet bort; det var i hvert tilfælde skik og brug hos den samtidige bondebefolkning i Nordtyskland. Her har man i flere tilfælde kunnet dokumentere, at det var skeletter og ikke hele lig, der var blevet gravlagt. Et eksempel på, at man har rykket rundt på ligene, finder man i en dysse ved Trekroner vest for København. Her er gravlagt fem voksne og fem børn, men ingen af de døde er fuldt repræsenteret! Eksempelvis er børnene først og fremmest repræsenteret af deres underkæber.
Da man i 1914 udgravede jættestuen Rævehøj på Vestsjælland, fandt man bunkevis af knogler. Du kan læse mere om Rævehøj på Nationalmuseets hjemmeside om oldtidsgrave.
Jættestuerne blev benyttet til begravelser i længere perioder. De første begravelser blev ofte fjernet eller forstyrret for at gøre plads til nye. I nogle tilfælde, hvor det har været muligt at undersøge begravelser i jættestuer, er et tilsyneladende kaos af skeletter dukket op! I jættestuen Rævehøj på Vestsjælland lå hen ved 100 personer begravet, og dynger af kranier lå op ad den ene væg i kammeret. Selv om skeletterne i jættestuerne ofte er splittet ad, har der været en mening med galskaben – de er formentlig udtryk for indviklede begravelsesritualer. Måske blev jættestuerne i lighed med dysserne benyttet som en slags ”benhuse”, hvor man opbevarede forfædrenes knogler, efter de var skeletteret et andet sted. Det vil kunne forklare, hvorfor så mange skeletter er splittet ad.
Et kig ud fra dobbeltjættestuen Troldstuerne ved Odsherred. Forskellige typer knogler ligger spredt i hele gangen.