Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Grave af sten

Gravhøjene ændrede udformning gennem bondestenalderen. Ældst er de såkaldte langhøje, dernæst kommer dysserne og så jættestuerne.

De ældste langhøje (3800-3500 f. Kr.)
Kort tid efter landbrugets indførelse begyndte bønderne at bygge monumentale gravminder for personer af særlig betydning. I begyndelsen opførte de langhøje af jord med gravkamre af træ. Langhøjene vendte øst-vest og var bredest i østenden, hvor der stod en facade af kraftige stolper. Her fandt rituelle handlinger sted. Langhøjene af jord og træ var forløbere for dysserne, hvis kamre blev bygget af sten.

 

Grave af sten
To parallelle langhøje ved Barkær på Djursland. I hver høj var to gravkamre, og der var sat offerkar ved en facade af stolper i østenden af højen.

 

Dysser af sten (3500-3200 f. Kr.)
Dysserne blev bygget af store granitblokke. De ældste dyssekamre er små og beregnet til en enkelt begravelse. Siden hen blev dyssekamrene større, og de blev forsynet med en indgang, så de kunne anvendes til flere begravelser. Dyssekamrene var overdækket med en aflang eller rund høj. Ofte har vind og vejr været hårde ved dysserne, tit er selve højen eroderet bort, og tilbage står det karakteristiske gravkammer, der oprindeligt var dækket. I Danmark er der bevaret 2300 dysser - kun en tiendedel af det oprindelige antal.

 

Grave af sten
Der blev bygget både langdysser og runddysser. I begyndelsen var gravkammeret et lukket gravrum. Senere byggede man indgange, så anlæggene lettere kunne bruges til flere begravelser.

 

Jættestuer (3250-3100 f. Kr.)
Jættestuerne overgår dysserne i størrelse og har plads til mange begravelser. De vidner om en højt udviklet byggeteknik. Jættestuerne blev bygget i en forholdsvis kort årrække, men herefter blev de brugt til begravelser gennem resten af bondestenalderen og nogle gange også i bronzealderen. Kamrene er forsynet med en snæver gang, således at man igen og igen kunne besøge de dødes bolig. I Danmark er der bevaret ca. 500 jættestuer, men der kan have været ti gange så mange. Jættestuer har fået deres navn, fordi man i folketroen har antaget, at disse store monumenter blev bygget af væsener med overnaturlige kræfter – såsom jætter.

Saxo Grammaticus, vores første historieskriver, skrev i sin fortale til Danmarks Riges Krønike: ”I gamle Dage maa Danmark være blevet bebygget og opdyrket af et Slags Jetter, thi det kan man se paa de uhyre store Stene over Grav-Kjældrene og Jette-Stuerne”.

 

Grave af sten
Jættestuerne havde lange indgange og store kamre, hvor der kunne være mange begravelser.
Grave af sten