Hindsgavldolken
I yngre stenalder nåede flintsmedene et meget højt teknisk niveau. Pragtdolken fra Hindsgavl med sin mindre end 1 cm tykke klinge er vort fineste eksempel på flintsmedenes fremragende teknik i stenalderens slutning. Den blev fundet omkring 1867 på øen Fænø i Lillebælt. Øen hørte til godset Hindsgavl, deraf dolkens navn. Dolktypen kaldes for en ”fiskehaledolk” på grund af dolkens fiskehaleformede fæste. Fladehuggede dolke markerer begyndelsen til slutningen af stenalderen, og netop dolkene er grunden til, at perioden fra 2400-1800 f.Kr. kaldes dolktid.