Enkeltgravskulturen

Mod slutningen af stenalderen satte forandringer ind. Landbruget blev mere pladskrævende med større vægt på kvægavl og dyrkning af byg som den vigtigste afgrøde. Bonden havde sin egen gård og dyrkede sin egen jord. Forandringerne skete først på de lette jorder i Syd- og Midtjylland. At hjulet samtidigt blev introduceret betød en teknologisk revolution. Perioden kaldes Enkeltgravskulturen på grund af de tusindvis af enkeltgrave, der blev anlagt i lave gravhøje.

Enkeltgravskulturen tilhørte de snorekeramiske kulturer, der opstod i Mellem-, Øst- og Nordeuropa, og som var nært beslægtede. Lerkarrene var dekoreret med snoreornamenter i samme stil, og stridsøksen af sten var en fast del af mandens udstyr. Bag denne ensartethed lå fælles træk inden for erhverv, samfundsliv og tro.