Hæren fra Hjortspring Mose
Våbenofferet fra Hjortspring Mose er det ældste fund, der vidner om søbårne krigere og organiserede hærstyrker i Danmark. Omkring 350 f.Kr. angreb en fjendtlig hær med 80-100 krigere øen Als. Krigerne kom sejlende i fire-fem både. De fremmede angreb, men tabte. Sejrherrerne ofrede fjendens våben, skjolde, værktøj og en af bådene i mosen som tak for sejren. Hvor de fremmede krigere kom fra er uvist.


