
Andelsbevægelsen
Omstillingen af landbrugets produktion og økonomi fandt sted inden for rammerne af en helt ny organisationsform: andelsbevægelsen. Andelsbevægelsen bestod af såvel indkøbs- som produktionssammenslutninger. Idéen til indkøbsforeningerne kom fra England, og den første danske brugsforening blev stiftet i 1866 i Thisted. Produktionssammenslutninger inden for landbruget, fx andelsmejerierne, var derimod en særlig dansk bevægelse. Det første andelsmejeri blev oprettet i Hjedding i Vestjylland i 1882. Bevægelsen bredte sig hurtigt, og i 1914 fandtes der 1.168 andelsmejerier.
Ved at slutte sig sammen i andelsselskaber kunne bønderne gøre brug af ny teknologi, fx mælkecentrifugen. Også slagterier, eksportselskaber o.a. blev organiseret efter andelsprincippet. I andelsforeningerne havde hver andelshaver normalt én stemme, uanset størrelsen af hans egen produktion. Det hed sig, at man stemte ”efter hoveder, ikke efter høveder”.