Religion og kirke under enevælden

Den evangelisk-lutherske kirke havde siden reformationen i 1536 været landets statskirke. Kongen var kirkens overhoved, hvad der yderligere blev understreget ved enevældens indførelse og Kongeloven fra 1665, enevældens grundlov. Kirken og kongemagten havde det fælles mål at oplyse befolkningen, så den kunne forstå Guds ord og kongens bud. Der var derfor pligt til regelmæssigt at deltage i gudstjenesten. Med enevældens sammenknytning af tro og samfund fik præstens prædikener yderligere vægt. Menigheden skulle ikke blot opdrages til fromme kristne, men også til lydige undersåtter.