Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Svenskekrigene 1563-1720

Svenskekrigene 1563-1720
Maleri af Slaget i Køge Bugt af Claus Møinichen, 1686. Wikimedia Commons.

Svenskekrigene er betegnelsen for krigene mellem Danmark og Sverige om herredømmet over Østersøområdet i perioden 1563-1720. I løbet af de mere end 150 år, hvor magtkampen stod på, blev Danmarks stilling som Østersøens stormagt overtaget af Sverige, der dog til sidst måtte overlade denne position til nye stormagter som Rusland og Preussen. Krigene mellem Danmark og Sverige var således kun en del af en større europæisk magtkamp.

Danmark blev i denne periode, set i forhold til sin størrelse, en af Europas mest militariserede stater. Udgifterne til militæret og de mange krige var enorme, og hele samfundet blev søgt indrettet, således at der var penge, forsyninger og soldater nok til at forsvare landet og opruste til krig. Med enevældens indførelse i 1660 sattes store administrative reformer i gang, der skulle medføre øget skatteinddrivning og en omlægning af hæren fra en hvervet til en udskrevet hær. Denne udvikling var først tilendebragt ved slutningen af 1700-tallet.

Svenskekrigene 1563-1720
Slaget i Køge bugt 1677. Den Kgl. Mønt- og Medaljesamling. Foto: John Lee/Nationalmuseet.
Svenskekrigene 1563-1720