Bonde under enevælden

En typisk fæstegård bestod af stuehus med forstue, bryggers, stue og eventuelt øverstestue samt udlænger med lo, lade og stalde. Husholdet på gården kunne bestå af en mand og en kone, deres børn, tjenestefolk og evt. en lejer, indsidder. Måske boede mandens eller konens forældre der også som aftægtsfolk.

I et gårdhushold havde hvert medlem sine opgaver efter køn og alder. Det var nødvendigt, at alle - mænd, kvinder, børn og gamle - arbejdede, for at gården kunne fungere i det daglige.

Manden var husstandens overhoved. Han fæstede gården og var husholdets repræsentant udadtil, fx på bystævnet. Han skulle have overblik over arbejdet i mark, stald og lo og var generelt ansvarlig for gårdens større dyr som heste, køer og grise. Det var oftest mændene, der producerede råvarerne, mens kvinderne stod for den videre forarbejdning.

Arbejdet med jorden skiftede i årets løb. Om foråret skulle der samles sten, pløjes og sås. Gærder, hegn og bygninger skulle holdes ved lige. Om sommeren krævede høhøst og kornhøst alle folk i marken. Om vinteren bestod arbejdet i at tærske og rense korn, skove træ til tømmer og brændsel samt i at forny og reparere redskaber. Det var nødvendigt for husbond at få hjælp af voksne sønner eller tjenestekarle.

Kvinderne stod for arbejdet i bolig og have. Konen på gården - madmoder - havde ansvaret for kvindernes arbejdsområde. Det daglige arbejde året rundt bestod i at sørge for madlavning, rengøring, malkning, at fodre mindre dyr og at passe små børn, gamle og syge.

Nogle arbejdsopgaver som fx bagning, ølbrygning og tøjvask skulle udføres med jævne mellemrum, mens andre var bestemt af årstiden, fx fåreklipning, kartning, spinding og tilvirkning af tøj, havepasning, slagtning og lysestøbning. Madmoder fik hjælp til arbejdet af voksne døtre eller tjenestepiger.

Arbejdsopgaver som tørvegravning og spredning af møg varetog mænd og kvinder i fællesskab.