Sabotagen

Sabotagen bleve taget op som kampform af det illegale kommunistparti i foråret 1942. I begyndelsen fandt den sted ved ildspåsættelse eller ved hjælp af indenlandsk sprængstof stjålet till formålet. Ødelæggelserne var ofte beskedne, men den politiske virkning var vigtig, fordi den organiserede sabotage stillede spørgsmålstegn ved, om regeringen og myndighederne var i stand til at holde landet roligt.

For at vise over for tyskerne, at regeringen tog problemet alvorligt, advarede statsminister Vilhelm Buhl imod sabotagen i en radiotale den 2. september 1942.

Fra marts 1943 leverede den britiske organisation SOE via nedkastningerne professionelt sabotageudstyr i form af plastisk sprængstof, detonerende lunte (Cordtex) og tidsblyanter, som kunne udløse sprængningen med tidsforsinkelse. De faldskærmsagenter, som samtidig blev nedkastet, fungerede som instruktører i anvendelsen af det britiske materiel.

Med dette udstyr kunne sabotagen blive langt mere effektiv. F.eks. var det en engelsk magnetbombe, som sænkede den tyske minelægger Linz i Odense den 28. juni 1943. Denne sabotage bidrog til at skærpe forholdet mellem tyskerne og befolkningen under urolighederne i Odense i sommeren 1943.

Der blev dannet flere sabotagegrupper i Randers i sommeren 1943 omfattende såvel folk med en borgerlig baggrund som kommunister.

Blandt gruppernes sabotageaktioner var:

Dansk Eksport-Emballage i Vorup den 14. august

Snedker Poul Drotten den 27. august

Randers Maskin- og Tandhjulsfabrik den 28. august

Jernbanelinien Randers-Ryomgaard den 26. september

Hein & Sønners Motorfabrik den 6. november