Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

De Hvide Busser i april 1945

Busserne i april '45
Der males Dannebrogsmærke på en hvid bus inden afrejsen fra Padborg. Foto: Hans Lorenzen.

Den 2. april 1945 fik Bernadotte Himmlers tilladelse til, at alle kvindelige fanger samt en del norske studenter kunne komme fra Neuengamme til Sverige. Tilladelsen gjaldt også de ca. 1500 danske politifolk, som var ankommet til Neuengamme.

Hvem kørte de Hvide Busser?

Den 22. -21. april kom så kulminationen: En hvidmalet armada af danske køretøjer, 123 rutebiler, omkring 30 ambulancer, 18 lastvogne, 12 personvogne, 5-6 motorcykler og ca. 450 hjælpere evakuerede de sidste 4.255 nordiske fanger.
Hjælperne, herunder chaufførerne, var først og fremmest værnepligtige CBU´ ere (Civilbeskyttelsens Udrykningskolonne), frivillige læger og sygeplejersker og frivillige DKB´ re (Danske Kvinders Beredskab).

Kommunister kom ikke med De Hvide Busser

Den 15. april 1945 var de danske jøder i Theresienstadt, som ikke var omfattet af aftalen om at samle de nordiske fanger i Neuengamme, også blevet afhentet og transporteret til Sverige.

Det skete med svenske busser. Så med undtagelse af de danske kommunister i kz-lejren Stutthof (i det nuværende Polen), der var blevet afsnøret af den russiske fremrykning, var stort set alle danske fanger i Tyskland evakueret den 21. april 1945.