Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Hverdagen fortsætter
Den tyske rigsbefuldmægtigede, von Renthe-Fink (t.v.), og den danske statsminister Stauning i samtale ved et møde i Dansk-Tysk Forening. Dansk-Tysk Forening var et vigtigt forum for formidlingen af samarbejdet med besættelsesmagten.

Hverdagen fortsætter

Den 9. april 1940 besluttede den danske regering at "ordne Landets Forhold under hensyn til den besættelse, som har fundet Sted". Det fik som konsekvens, at man indledte et samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Men også, at regeringen fortsat kunne styre Danmarks indre anliggender. De ledende danske politikeres strategi var at bevare så meget selvbestemmelse som muligt ved at tilpasse sig tyskernes ønsker. På denne måde ønskede de store danske partier - Socialdemokratiet, de Radikale, Venstre og de Konservative - at beskytte det danske samfund mod overgreb fra besættelsesmagten og de danske nazister i Danmarks National-Socialistiske ArbejderParti (DNSAP).

Samarbejdets konsekvenser

En konsekvens af samarbejdspolitikken blev, at langt de fleste danskere kunne fortsætte deres hverdagsliv som tidligere i besættelsens første år. Der herskede fortsat fredelige tilstande i det danske samfund, som blev administreret af danske myndigheder. Til gengæld opnåede Tyskland økonomiske fordele ved samarbejdet med den danske regering. Dels kunne Danmark holdes under kontrol af ganske få troppestyrker. Og dels fik tyskerne glæde af danske landbrugs- og industrivarer, der blev betalt med penge hentet i Nationalbanken i København. At betalingen faldt på denne måde, skyldtes en dansk-tysk aftale om opretholdelsen af en clearingkonto. Aftalen var baseret på løfter om, at Tyskland på sigt ville godtgøre Danmark de udtrukne beløb.

Mørklægning og mangel på varer

Gradvist blev tilværelsen alligevel mere trist for danskerne i besættelsesårene. Krigen betød varemangel, rationering, luftalarmer, regler om mørklægning om aftenen og lukkede grænser. Fænomener, som fik mange til at føle sig som fanger i deres eget land. På grund af en økonomisk krise blev særligt arbejderne i byerne fattigere i de første besættelsesår. Men selvom der blev mangel på varer i Danmark, var danskerne et af de folk i Europa, som havde den højeste levestandard i krigsårene. Der var aldrig nogen danskere, som døde af sult herhjemme under besættelsen

Hverdagen fortsætter
På grund af varemanglen indførte myndighederne rationering - dvs. begræsninger af, hvor mange varer hver dansker måtte købe.
Hverdagen fortsætter
Mørklægningsplakat udsendt af Justitsministeriets Propagandakontor i 1940.For at undgå, at bombefly kunne se danske byer, blev der i april 1940 indført mørklægning. Alt lys på gaderne blev dæmpet, og at alle husstande skulle afskærme deres vinduer med særlige mørklægningsgardiner.

Den tyske besættelse af Danmark


Besøg Frøslevlejrens Museum og Frihedsmuseet - to museer med udgangspunkt i besættelsestiden.