Forløber

Folketinget har 30. maj i år lavet en aftale, der kan mangedoble Danmarks strøm fra havvindmøller. De danske havvindmøller har i dag en kapacitet på 2,3 gigawatt, men ved at udbyde nye havvindmølleparker, lægger Folketinget op til at udvide til potentielt 14 gigawatt frem mod 2030. En kapacitet på 14 gigawatt vil angiveligt kunne levere strøm til omkring 14 millioner husstande. Klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, kalder aftalen et ”ekstremt vigtigt kapitel i Danmarks grønne omstilling.”

I vores tid er Danmark blevet et af verdens førende lande inden for vindmølleteknologi og elproduktion baseret på vindmøller. Hør med, når museumsinspektør på Energimuseet, Jytte Thorndahl, fortæller historien om vindmøllepioneren Johannes Juul og om den moderne vindmølles "bedstemor”; Gedsermøllen.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jytte Thorndahl, museumsinspektør Energimuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Russiske efterretningstjenester spreder disinformation i Europa, også i Danmark. Det afslørede DR i maj i år sammen med norske, svenske og finske medier. To mænd har spredt opslag om falske Ukraine-kritiske demonstrationer til hundredtusinder af brugere på sociale medier.

De to mænd handler formentlig på vegne af en russisk efterretningstjeneste. Det mener Søren Liborius fra EU’s fælles udenrigstjeneste. Den russiske spredning af disinformation har ifølge Liborius til formål at skabe splittelse i de Europæiske lande mellem befolkninger og myndigheder. Det er langt fra første gang, at man ved brug af propaganda, disinformation eller ’fake news’ forsøger at påvirke andre landes befolkningsgrupper.

Hør med, når museumsinspektør ved de krigshistoriske samlinger på Nationalmuseet, Jørgen Walseth, fortæller historien om englændernes brug af propagandaballoner under 2. Verdenskrig.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jørgen Walseth, museumsinspektør ved de krigshistoriske samlinger på Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

I maj måned i år faldt der dom i en sag om det største smykketyveri begået i Tysklands historie. I november 2019 lykkedes det en gruppe tyve at stjæle smykker til en værdi af 840 mio. kroner fra et museum i Dresden. Før indbruddet havde gruppen startet en brand, som mørkelagde området og kortsluttede alarmerne. Herefter brød tyvene ind ad et vindue og udførte kuppet på få minutter.

I dag er der stor fascination af vilde tyverier og storslåede kup. I bøger og film dyrkes romantiserede forestillinger om den ene mestertyv efter den anden. Hvad er det vi er så vilde med?

Hør med, når museumsinspektør på Fængselsmuseet, Anne Katrine Nagel Christensen, fortæller historien om den danske stortyv, flugtkonge og iscenesætter Carl August Lorentzen.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Anne Katrine Nagel Christensen, museumsinspektør på Fængselsmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Efter Danmarks befrielse 1945 lyder mottoet ”Aldrig mere 9. april”. Behovet for et stærkt forsvar af Danmark spreder sig blandt befolkningen, og her træder de første kvinder ind i Forsvarets rækker.

30. maj i år præsenterede regeringen sit nye udspil til forhandlingerne om et kommende forsvarsforlig. I løbet af de næste ti år vil regeringen opruste Forsvaret med 143 mia. kr. Regeringen vil have flere soldater, længere værnepligt, og som noget nyt: værnepligt for kvinder.

Forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, siger om fremtidens danske Forsvar: ”Det skal være et forsvar, der er bedre til at levere på sin forpligtelse og er tidssvarende”.

Kvinders vej ind i det danske Forsvar har været en lang og sej kamp. Hør med, når historiker og journalist, Niels-Birger Danielsen, fortæller historien om Else Martensen-Larsen, som trådte ud af Besættelsestidens mørke med et brændende ønske om at forsvare Danmark på lige fod med alle andre.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Niels-Birger Danielsen, journalist, historiker og medarbejder på nedmediet Forsvarshistorien.dk. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Det har tidligere fremgået af episoden, at Else Martensen Larsen er begravet på Gentofte Kirkegaard. Det er nu klippet ud. Else Martensen Larsen er begravet ved Snesere Kirke på Sydsjælland.

I 1563 bryder Den Nordiske Syvårskrig ud, da Frederik 2. marcherer ind i Sverige med sin styrke af lejesoldater. Han er bekymret, og tiden vil vise, at han får store problemer med sine lejesoldater. Lejesoldater er ikke et fænomen, der kun hører fortiden til. Selv i dag indsættes lejesoldater i konflikter rundt omkring i verden. Senest har særligt, den omdiskuterede ’Wagnergruppe’ kæmpet for Rusland i Krigen i Ukraine. 5. maj i år truede Wagnergruppens leder med at trække gruppen ud af Krigen i Ukraine, hvis ikke de fik mere ammunition fra Rusland. To dage senere blev gruppen angiveligt lovet ammunition af den russiske ledelse.

Hør med, når seniorforsker på Nationalmuseet, Poul Grinder-Hansen, fortæller om dengang Frederik 2. satsede alt på lejesoldater, og hvilke konsekvenser den beslutning bar med sig. Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Poul Grinder-Hansen, seniorforsker på Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

En morgen i 1984 kørte omkring 60 Tuborg lastbiler på gaden og blokerede trafikken i København. Det var en aktion i forbindelse med en faglig konflikt, der blev kendt som HT-konflikten. I maj 2023 blokerede danske lastbilchauffører trafikken flere steder i landet i protest mod en ny kilometerafgift for benzin- og diseldrevne lastbiler, som skal træde i kraft 1. januar 2025.

Protesterne startede d. 14. maj, hvor vognmænd blokerede trafikken ved grænsen ved Padborg, ved Københavns Lufthavn, ved færgelejet i Helsingør, og spredte sig over hele landet til d. 15. maj, hvor vognmænd også blokerede trafikken foran Christiansborg. Hvad er blokaden for et værktøj, og hvad skete der, da Tuborgchaufførerne tog den i brug d. 22. maj 1984? Hør med når tidligere chauffør for Tuborg, Finn Sørensen og arkivar ved Arbejdermuseet, Jesper Jørgensen, fortæller historien om en af de mest spektakulære blokader i Danmarkshistorien.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Tidligere chauffør for Tuborg, Finn Sørensen, og arkivar ved Arbejdermuseet, Jesper Jørgensen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Under Anden verdenskrig var der stor interesse for Grønlands strategiske placering fra begge sider af krigen. Derfor blev en ny enhed indsat for at patruljere langs Nordøstgrønlands kyst.

I dag skal Danmark opruste Forsvaret for at overholde sin forpligtelse som medlem af NATO. Derfor vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen bruge forsvarspenge i blandt andet Grønland og Færøerne. Oprustningen af Arktis har aller højeste prioritet, siger han.

I de seneste år har stormagternes interesse i Arktis udviklet sig. Særligt i Grønland.

USA har oprettet konsulat i Nuuk, Kina vil investere i minedrift og involveres i lufthavne, mens Rusland og USA har oprustet militært i hele Arktis.

Hør med når projektseniorforsker på Nationalmuseet, Jens Fog Jensen fortæller om den gang Danmark begyndte at have militær tilstedeværelse i Nordøstgrønland: Nemlig Nordøstgrønlands Slædepatrulje.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jens Fog Jensen, projektseniorforsker på Nationalmuseet. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Fra det åbne vindue i sit barndomshjem hørte Else Marie Pade gadens lyde og skabte sin egen forestillingsverden, som ved hjælp af nye teknologier skulle komme til live i hendes musik.

I de seneste 5-10 år er AI-teknologien blevet mere udbredt end nogensinde og fylder mere og mere i vores hverdagsliv. Nu også i musikken. Verdens største pladeselskab, Universal, vil gøre op med AI-generede kopisange, der de seneste uger har floreret på sociale medier.

Samtidigt ser andre pladeselskaber og musikere muligheder i den nye teknologi og bruger den til at skabe nu musik. Hvad sker der, når teknologi blander sig med kunst, og hvilke reaktioner skabte det, da Else Marie Pade brugte nye teknologier i sin musik i 1950’erne?

Hør med, når museumsinspektør ved Ragnarock – Museet for pop, rock og ungdomskultur, Anders Haahr, fortæller historien om ”Elektronikkens Bedstemor”, Else Marie Pade.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Anders Haahr, museumsinspektør ved Ragnarock – Museet for pop, rock og ungdomskultur. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Efter Københavns brand i 1795 havde flammerne fortæret 909 huse, og 6.000 af byens 100.000 indbyggere stod uden tag over hovedet. En af dem var skolelærerinden Henrica Gembse. I dag lever vi i et samfund hvor det, at miste sit hjem for de fleste af os ligger meget fjernt. Men nu ser vi en kedelig udvikling. Den høje inflation gør, at flere danskere ikke kan betale deres regninger og bliver presset ud af deres boliger. Nye tal fra Danmarks Domstole varsler om en stigning på 25 procent i antallet af lejere, der bliver sat på gaden. Hvad vil det sige at miste sit hjem, og hvilken betydning fik det for Henrica Gembse, da hendes liv blev vendt på hovedet? Lyt med, når historiker og arkivar ved Københavns Stadsarkiv, Peter Wessel Hansen, giver et indblik i livet i 1700-tallet.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Peter Wessel Hansen, historiker og arkivar ved Københavns Stadsarkiv.

I løbet af Christian d. 4.s regeringstid gennemgik Danmark en afgørende udvikling af det danske forsvar. I 2022 blev det vedtaget at Danmark skal opruste forsvaret, og i 2033 skal forsvaret koste yderligere 18 mia. kroner om året og dermed udgøre hele 2 procent af bruttonationalproduktet. I en rapport fra oktober i år advarer regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe om et forøget trusselsbillede, som netop kræver at forsvaret vokser sig i stand til at kunne passe bedre på Danmark i fremtiden. Hvad vil det sige at ’opruste’, og hvilken betydning fik det, da Christian d. 4. oprustede i starten af 1600-tallet? Lyt med når Museumschef for Krigsmuseet, Jens Carl Kirchmeier-Andersen, fortæller historien om den gang grundstenene til den danske hær blev lagt.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jens Carl Kirchmeier-Andersen, Museumschef på Krigsmuseet.

Ol i Berlin 1936 indledte et idrætssamarbejde mellem Danmark og Nazityskland, som varede ved, lige indtil de danske fans fik nok under en fodboldkamp i Parken i 1941. Det er et af historiens mange eksempler på, hvordan politik og sport ofte blandes sammen. Det er et tema, vi taler om netop nu, hvor Danmark skal spille fodbold-VM i Qatar. Her har tusinder af migrantarbejdere mistet livet i arbejdet for at gøre klar til, hvad FIFA forventer bliver ’Verdens bedste VM’. Alligevel deltager det danske landshold. DBU vil ikke boykotte en VM-slutrunde uden et politisk flertal. Hvor går grænsen mellem sport og politik, og hvad skete der dengang Danmark gik med til at spille fodbold med den nazistiske besættelsesmagt? Lyt med, når professor i idrætshistorie, Hans Bonde, fortæller historien om besættelsestidens dansk-tyske idrætssamarbejde.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Hans Bonde, professor i idrætshistorie.

I 1952 får parret Alfred og Ragnhild nye underboer, og bliver hovedpersoner i en sag, der involverer alt fra toppolitikere til efterretningstjenester fra ind- og udland. Også i dag er grænserne mellem efterretning og politik en flydende størrelse. I 2021 begyndte den såkaldte ”FE-sag” for alvor at rulle herhjemme. Her blev chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, sigtet for, at have videregivet ”højt klassificerede oplysninger”. I en ny bog beskriver han, at statsministeriet var inde over sagen imod ham, og at han blev hjemsendt af politiske årsager. Hvad er efterretning for en størrelse, og hvilket indblik giver historien os i denne hemmelige verden? Hør med når historiker ved Forsvarsakademiet, Iben Bjørnsson, fortæller om aflytningen af Alfred Jensen og Ragnhild Andersen, begået af den mystiske efterretningsgruppe ’Firmaet’.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Iben Bjørnsson, historiker ved Forsvarsakademiet.

I slutningen af 1800-tallet vækkes en glemt teknologi til live. I 1882 sendes den danske Kaptajn Schroll ud på en studietur, som fik afgørende betydning for udvikling af det danske brevduevæsen. I dag lever vi i en digitaliseret verden, hvor nye teknologier medfører en række fordele og ulemper. Ligeså stærke som vi er blevet digitalt, ligeså sårbare er vi også blevet. Ved overgangen til det 20. århundrede blev brevduen en afgørende reserveteknologi i den moderne krigsførelse. Hvordan blev brevduen en del af den kritiske infrastruktur, og hvorfor gør vi ikke længere brug af brevduer i det danske forsvar? Lyt med, når forsker i overvågningshistorie, Jacob Vrist Nielsen, fortæller historien om det danske brevduevæsen.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jacob Vrist Nielsen, forsker i overvågningshistorie.

Valgplakatens historie går helt tilbage til 1800-tallet. Her bestod plakaterne mest af sort tekst på hvid baggrund. Siden er der sket meget, men særligt folketingsvalget i 1935 viste sig at blive banebrydende for den måde, der føres valgkamp på i Danmark i dag. I disse dage er gadebilledet pakket til med valgplakater, og kandidaterne gør, hvad de kan for at fylde i landskabet. Så mange ansigter og så mange ideer. Hvordan blev den danske valgplakat til det, vi ser i lygtepælene i dag, og hvilke historier kan spores i den måde, politikerne fører valgkamp på? Lyt med, når tidligere museumsinspektør på Arbejdermuseet, Jacob Westergaard Madsen, stiller skarpt på valget i 1935 og fortæller historien om valgplakatens udvikling.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jacob Westergaard Madsen, tidligere museumsinspektør på Arbejdermuseet.

Valgplakatens historie går helt tilbage til 1800-tallet. Her bestod plakaterne mest af sort tekst på hvid baggrund. Siden er der sket meget, men særligt folketingsvalget i 1935 viste sig at blive banebrydende for den måde, der føres valgkamp på i Danmark i dag. I disse dage er gadebilledet pakket til med valgplakater, og kandidaterne gør, hvad de kan for at fylde i landskabet. Så mange ansigter og så mange ideer. Hvordan blev den danske valgplakat til det, vi ser i lygtepælene i dag, og hvilke historier kan spores i den måde, politikerne fører valgkamp på? Lyt med, når tidligere museumsinspektør på Arbejdermuseet, Jacob Westergaard Madsen, stiller skarpt på valget i 1935 og fortæller historien om valgplakatens udvikling.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jacob Westergaard Madsen, tidligere museumsinspektør på Arbejdermuseet.

Efter Anden verdenskrig frygtede man et sovjetisk kup i Danmark, og oven på den tyske besættelse havde man i Danmark lært, at tætte allierede var en absolut nødvendighed. Derfor forsøgte man sig først med et skandinavisk forsvarssamarbejde. I dag bliver der atter snakket om allierede. I Finland og Sverige vil man meldes ind i NATO, hvilket et samlet danske Folketing gav fuld opbakning til 7. juni i år, og NATO har inviteret begge lande med i alliancen. Hvad blev der af den skandinaviske forsvarsalliance, hvorfor gik Danmark ind i NATO, og hvad siger Finlands og Sveriges ønske om NATO-medlemskaber om den situation vi står i, i dag? Få spørgsmålene besvaret, når museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Iben Bjørnsson, fortæller historien om dengang Danmark gik ind i NATO.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Iben Bjørnsson, museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Se transskription af episoden her.

I 1913 deltager den første dansker i Tour de France og giver den alt, hvad han kan på de over 400 km lange etaper. Siden dengang har flere og flere danskere gjort sig bemærket i det store løb. Nu køres den første etape af Tour de France i Danmark. Lige midt i København. Det er måske den største sportsbegivenhed på dansk jord nogensinde. Man har forberedt sig i årevis, og nu er rytterne ved at være klar til start. Flere danske cykelryttere spås at gøre sig bemærket i dette års tour, men hvilke danske ryttere har siddet i sadlen før dem? Hør historien om de første danskere i Tour de France, deres sejre og kontroverser, og om hvordan Danmark kom på cykellandkortet, når cykelbogsforfatter og ekspertkommentator Kenneth Møller Kristensen, gæster programmet.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Kenneth Møller Kristensen, forfatter og cykelekspert.

Se transskription af episoden her.

I mellemkrigstiden væltede de første campister ud på landevejene på cykler, så snart de fik fri. Det var unge mennesker og familier, der skulle ud og dyrke friluftslivet i det danske sommerlandsskab. I år spår Dansk Camping Union om et rekordår i antallet af gæster på de danske campingpladser: Bookingerne for juli måned er allerede 28 procent foran rekordåret 2021 på de 20 campingpladser, som unionen selv driver. Dansk camping er populært som aldrig før – men hvor kommer den danske campingkultur egentlig fra? Hør historien om de første danske campister, og om hvordan camping blev til det, vi kender i dag, når museumsinspektør ved Arbejdermuseet, Margit Bech Vilstrup, gæster programmet.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør på Arbejdermuseet.

Se transskription af episoden her.

I 1973 rammer Oliekrisen Danmark. De arabiske olieproducerende stater hæver priserne, og da olie udgør 90 % af Danmarks energiforbrug bliver det kritisk for danskerne og den danske industri. Værftsbranchen er tæt på at bryde sammen, men Lindøværftet ved Odense Fjord tager kampen op ved at satse på robotter. I dag ser det også kritisk ud for den danske energiforsyning. Den russiske invasion af Ukraine og Vestens økonomiske tiltag mod Rusland har skabt ustabilitet på markedet, og har bidraget til, at elpriserne i Danmark er fordoblet efter krigens udbrud. Eksperter frygter i dag en energikrise, som den der ramte verden i 1973. Hvilken betydning fik japansk robotteknologi for Lindøværftet, og hvordan vil den danske industri reagere på krisen i dag? Lyt med, når kulturarvschef ved Odense Bys Museer, Jens Toftgaard, fortæller om Lindøværftet.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Jens Toftgaard, kulturarvschef ved Odense Bys Museer.

Se transskription af episoden her.

I 2015 overtager Islamisk Stat kontrollen over tempelbyen Palmyra i Syrien. Med sin placering på Silkevejen har denne ”Sandets Venedig” forbundet utallige antikke kulturer. Verdenssamfundet frygter, at ISIS vil ødelægge byen. Inden længe meldes der om store eksplosioner.

Kulturarv er altid blevet ødelagt i krig. Siden verdenskrigene er ødelæggelsen blevet mere taktisk, og selvom det bliver anset som en krigsforbrydelse, så ødelægges kulturarv stadig i dag. 23. maj i år har UNESCO meldt om russisk ødelæggelse af 137 kulturelle mål i Ukraine efter invasionen. Hvorfor ødelægges kulturarv i krig, og hvilken rolle spiller dette fænomen i nutidig krigsførelse og politik? Få spørgsmålene besvaret, når arkæolog og konservator Marie Elisabeth Berg Christensen fortæller historien om ISIS’ angreb på Palmyra, og kulturarvens betydning i krig i de seneste 100 år.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Marie Elisabeth Berg Christensen, arkæolog, konservator og Ph.d.-stipendiat på Nationalmuseet.

Se transskription af episoden her.

I starten af 1900-tallet overtager den fremsynede møller, Jens Jensen, familiens gård og mølleanlæg efter sin far. Der går ikke længe før gården pludselig er forsynet med nyerhvervet luksus og teknologier. Indenfor bare fem år bliver mølleren selvforsynende med vand og strøm. Det kunne vi godt drømme om at være i dag, hvor energipriserne er steget til det dobbelte siden 2021. Prisstigningen skyldes bl.a. mangel på vind- og vandenergi fra Norge og Sverige, samt usikkerheden om forsyningen af gas til Europa i kølvandet på den nuværende krig i Ukraine. Hvordan kunne den innovative møller være så langt forud for sin tid, og hvad kan hans historie lære os i dag?

Lyt med når direktør for Museum for Forsyning og Bæredygtighed, Anne Provst, fortæller historien om Jens Jensen og Dorf Møllegård, der blev forsynet med sin egen strøm.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Direktør for Museum For Forsyning og Bæredygtighed, Anne Provst.

Se transskription af episoden her.

Under Anden Verdenskrig blev der begået forfærdelige krigsforbrydelser i de tyske kz-lejre. En af disse var den såkaldte ”Jødelejr” i den hviderussiske by Bobruisk. Her var forbryderne ikke kun tyske, men også danske. Fra 1942-43 var op mod tusind danskere fra Frikorps Danmark udstationeret i lejren.

Under den nuværende krig i Ukraine taler man også om krigsforbrydelser. D. 23. maj i år er den første dom for krigsforbrydelser givet til en russisk soldat, ved retten i Kiev. Hvordan var danske soldater indblandet i krigsforbrydelserne i Bobruisk, og hvad kunne drive dem til at udføre så bestialske handlinger? De spørgsmål kaster museumsinspektør ved Frøslevlejren, Dennis Larsen, lys over, når han fortæller historien om danskerne i ”Jødelejren” i Bobruisk.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Museumsinspektør ved Frøslevlejren, Dennis Larsen.

Se transskription af episoden her.

I 16- og 1700-tallet var de danske konger mestre i at iscenesætte sig selv, bl.a. ved at gå på jagt. ’Parforcejagten’ var en voldsom jagt: Et enormt entourage forfulgte én enkelt hjort rundt i Nordsjællands skovlandskab til den segnede af udmattelse. Herpå stak kongen hjorten i hjertet. I dag fremstiller regenter sig på et hav af forskellige måder, nogle stadig ved jagt. Vladimir Putin har f.eks. ladet sig fotografere på hesteryg og på jagt, i bar overkrop med en riffel i hænderne. Hvordan iscenesætter regenter sig selv, og hvorfor var den, til tider livsfarlige, parforcejagt så vigtig for de enevældige konger? Få spørgsmålene besvaret, når museumsinspektør på Museum Nordsjælland, Kristoffer Schmidt, fortæller historien om parforcekongen selv, Kong Christian 5.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Museumsinspektør på Museum Nordsjælland, Kristoffer Schmidt.

Se transskription af episoden her.

I 1943 flygter danske jøder fra den nazistiske besættelsesmagt ved at krydse farvandet mellem Danmark og Sverige i fiskekuttere og robåde. Over 7.000 personer når til Sverige, men andre drukner i forsøget. Siden 2018 har migranter fra Afrika og Mellemøsten begivet sig ud på den engelske kanal i overfylde gummibåde for at komme fra Frankrig og ind i Storbritannien. 1. og 2. maj i år begav atter 350 migranter sig ud på kanalen. Hvordan føles det at få revet livet op med rode og være nødt til at begive sig ud på farefulde sejlture i små, skrøbelige både? Lyt med, når museumsinspektør på Dansk Jødisk Museum, Signe Bergman Larsen, fortæller historien om familien Fischermann, som roede ud på Øresund i en overfyldt robåd natten mellem d. 7. og 8. oktober 1943.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Museumsinspektør på Dansk Jødisk Museum, Signe Bergman Larsen.

Se transskription af episoden her.

I 1917 vedtages militærnægterloven, som gør det muligt at blive militærnægter i Danmark, hvis man af samvittighedsgrunde ikke ønsker at udføre militærtjeneste. I løbet af 1900-tallet stiger antallet af militærnægtere, og i 1972 vælger 20 % af den indkaldte årgang at sige nej til værnepligt. I 2022 kræver flere danske partier flere værnepligtige i Danmark. Spørgsmålet er, om flere værnepligtige også vil føre til flere militærnægtere. Hvorfor valgte man at sige nej til værnepligten i 1930’erne og 1970’erne, og hvordan har livet været på de dertil indrettede militærnægterlejrer?

Lyt med når museumsinspektør på Museum Silkeborg, Marianne Gjørtz Hougaard, fortæller historien om militærnægterne i Kompedallejren.

Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid.

Se transskription af episoden her.

24. februar 2022 rykker russiske tropper ind i det selvstændige og demokratiske land Ukraine og starter en invasion af landet, der koster menneskeliv og sender tusinder på flugt. Vi tager afsæt i Ruslands invasion af Ukraine og finder et historisk perspektiv. Det er nemlig ikke første gang, at Rusland har invaderet nabolande for at sikre kontrollen og skabe en modvægt i magtbalancen over for Vesten.

Ved daggry den 4. november 1956 invaderer Sovjetunionen Ungarn, og omfattende kampe bryder ud i Budapest. Ungarns nye ministerpræsident, Imre Nagy, vil indføre demokratiske reformer og trække Ungarn ud af militæralliancen med Sovjetunionen – Warszawapagten.

Den frihedstrang bliver for meget for Sovjetunionen, som med sin invasion knuser oprøret over få dage. Omkring 2.000 ungarere bliver dræbt mens 200.000 flygter ud af landet.

I 1968 gentager historien sig i Tjekkoslovakiets hovedstad Prag, hvor landets nye leder, Alexander Dubček, indfører reformer. Også det bliver for meget for Sovjet, der igen skrider til militær invasion.

Den sovjetiske jernnæve-politik bliver kaldt Brezjnev-doktrinen, efter den daværende sovjetiske leder, Leonid Brezjnev. I parentes bemærket var Brezjnev født i Ukraine!

I begge tilfælde viste historien, at kun så længe den rå magt blev anvendt, kunne landene holdes under sovjetisk kontrol. Da Sovjetunionens sidste leder, Michail Gorbatjov, i 1989 opgav Brezjnev-doktrinen og satte landene fri, søgte de mod frihed og demokrati.

Hør historien om oprørene i Ungarn og Tjekkoslovakiet.

Vært: Jacob Frische. Medvirkende: Museumsinspektør Iben Bjørnsson fra Koldkrigsmuseum Stevnsfort, der er en del af Museum Østsjælland.

Se transskription af episoden her.

I oktober 1918 modtager Bispebjerg Hospital omkring 500 patienter, som alle er smittet med den spanske syge. Sygeplejerskerne løber for at følge med, men bukker selv under for smitten, som spreder sig blandt dem. I 2022 er de danske hospitaler presset af stigende coronasmitte, høje indlægningstal, og et personale, som ikke føler sig hørt af en regering, der opfordrer sygeplejerskerne til at yde en ekstra indsats. Hvordan blev de danske sygeplejersker påvirket, da den spanske syge rullede ind over Danmark? Og hvad kan datiden fortælle os om vores egen nutid? Lyt med, når historiker og speciallæge i samfundsmedicin, Hans Trier, fortæller historien om sygeplejerskerne under den spanske syge. Vært: Jacob Frische.

Se transskription af episoden her.

I løbet af 1970-80’erne udfordres fiskerne fra Esbjergs enorme fiskerflåde, da EF’s nye regler for fiskeri begrænser fiskernes adgang til at fiske. Mange fiskere presses helt ud af erhvervet. Fra 2022 reduceres torskekvoten i den vestlige Østersø med 88 procent af EU’s fiskeriministre, hvilket vil medføre en betydelig mindskning af fiskernes fangster. Mange fiskere frygter i dag for deres fremtid.

Hvad er det egentlig for en maritim kultur, der atter presses af regler og kvoteringer? Og hvad fortæller kvoteringerne os om vores brug af naturens ressourcer? Lyt med, når museumsinspektør ved Sydvestjyske museer, Søren Byskov, fortæller historien om livet på havet ud for Esbjerg Havn i løbet af det 20. århundrede. Vært: Jacob Frische.

Se transskription af episoden her.

1. september 1781 udbryder voldsom tumult på et værtshus i København, som efterfølgende spreder sig til gaderne og fører til sammenstød mellem byens befolkning og byens vægterkorps. En af vægternes hovedopgaver var at holde ro og orden i nattelivet. 14. november 2021 fremlægger den danske regering sit udspil ”tryghed for alle danskere”, som ved 12 konkrete tiltag bl.a. skal gøre nattelivet tryggere. Hvem besidder retten til at regulere nattelivet, kan det overhovedet reguleres, og hvad skete der da vægterne forsøgte sig, den skæbnesvangre efterårsaften i 1781? Hør med når professor ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet, Ulrik Langen, fortæller historien om Vægterkorpset. Vært: Jacob Frische. Tak til Ebeltofts Vægterlaug og Bjørn Helmer fra Ebeltoftnet.dk for brug af vægtersangen.

Se transskription af episoden her.

I november 1780 er danske kvægbønder vidne til, at kvægpesten atter engang strømmer ind over Danmark. Kongen befaler, at alle smittede kvæg skal slås ihjel for at forhindre yderligere smitte. I november 2020 er danske minkavlere vidne til, at en ny mutation af covid-19 spreder sig blandt deres minkbestande. Statsministeren giver instruks om, at alle mink skal aflives for at forhindre mutationen i at sprede sig. Hvordan forholdt man sig for 300 år siden, når sygdomme og epidemier bredte sig over landet? Og kan vi lære noget af at fordybe os i historien om 1700-tallets kvægsyge? Lyt med, når lektor ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet, Bo Fritzbøger, fortæller historien om kvægpesten. Vært: Jacob Frische.

Se transskription af episoden her.

Vikingekongerne Olav Tryggvason og Svend Tveskæg spreder død og ødelæggelse langs den engelske sydkyst, og standser ikke, før de får penge fra den engelske konge. Over tusind år senere, i november 2021, rammes vindmøllegiganten Vestas af et såkaldt ”ransomware-angreb”, hvor hackere låser virksomheders filer, og kræver løsepenge for at låse filerne op. Kan der tegnes en lige linje fra vikingernes såkaldte ”Danegæld” til nutidens hackerangreb? Og hvad er egentlig historien bag vikingernes velorganiserede afpresningsmetode? Lyt med, når museumsinspektør ved Nationalmuseet, Peter Pentz, fortæller historien om Danegælden. Vært: Jacob Frische.

Se transskription af episoden her.

Danske pirater spreder frygt i Øresund og overfalder tyske handelsskibe. Dronning Margrete d. 1. nægter at have noget med sørøverne at gøre, og de tyske Hansestæder må selv sende skibe ud for at bekæmpe sørøveriet. Godt 700 år senere skaber pirater frygt i Guineabugten og angriber gennemrejsende skibe. I oktober sender den danske flåde derfor en fregat til det uroprægede farvand for at bekæmpe piraterne. Er der forskel på fortidens og nutidens pirater? Og hvad foregik der egentlig i 1300-tallet mellem den unge dronning Margrete og de blodtørstige pirater? Lyt med, når seniorforsker ved Nationalmuseet, Vivian Etting, fortæller historien om Margrete 1.s pirater. Vært: Jacob Frische.

Se transskription af episoden her.