9. februar 2015 - DK4-serien ”I vikingernes land” er nået til Trelleborg. Søndag den 15. februar klokken 21:30 aflægger Frantz Howitz et besøg på Harald Blåtands vikingeborg.Når søndagens afsnit af Arvingerne er forbi, er det tid til at skifte over til DK4, som kl. 21:30 viser den sidste udsendelse i Frantz Howitz’ serie:”I vikingernes land”. Denne gang besøger han Trelleborg, hvor han fortæller historien om Harald Blåtands vikingeborg og tegner et portræt af de gode folk, der nu om dage formidler vikingernes brogede historie for et nutidigt publikum.I udsendelsen fortæller overinspektør
29. juni 2024 - Vikingerne sætter Danmark og Norden på verdenskortet, og op igennem historien spinder vi myter om dem som et særligt sejlivet og krigerisk folk. Men er det hele historien om vikingerne? Tag med på en rundvisning i Nationalmuseets vikingeudstilling, hvor vi både møder vikingerne hjemme og på togt. Vi kommer helt tæt på skeletter, på vikingernes imponerende guldskatte, men også på hverdagslivet. Gennem fantastiske fund og fortællinger går vi på opdagelse i en over 1000 år gammel verden, og sammen fascineres vi over, at vikingerne stadigvæk sætter aftryk. Datoer: Dagligt kl. 11:00
Vikingernes blót I alle forhold var det vigtigt for vikingerne at stå sig godt med de kræfter, der fandtes i naturen og med guderne . Det sikrede vikingerne ved at blóte. ”Blót” var en slags gaveudveksling, hvor vikingerne ofrede til guderne, for at guderne skulle give noget igen. Det kunne for eksempel være at sikre gudernes velvilje i forbindelse med vejr, frugtbarhed eller krigslykke. Områder er i dag opkaldt efter vikingernes gudsdyrkelse Glavendruplunden på Fyn. Foto Danielle Keller. Gamle stednavne kan give et fingerpeg om, hvilke guder der blev dyrket i et bestemt område. For eksempel
Vikingernes guder i den gamle tro - nordisk mytologi Dragtnåle, der måske forestiller krigsguden Odin med sine to ravne. Odin fik sin information fra sine to ravne Hugin og Munin. De fløj hver dag ud i verden og observerede, hvad der skete. Derfor vidste Odin besked om alt. Vikingerne havde mange guder. Hver gud havde forskellige egenskaber, svagheder og attributter. Guderne havde mange menneskelige [...] gennem en kristen si. Læs om vikingernes overgang til kristendommen . Gudernes verden lignede vikingernes Gudernes hjem var Asgård. På mange måder var Asgård en parallel-verden til Midgård,
Vikingernes vølver Vølverne er i asatroen både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur. De besad så stærke kræfter, at selv gudernes konge, Odin , kunne have brug for deres hjælp og råd. Vølvens spådom om verdens undergang Nutidig fortolkning af en vølve. Tegning: Postverk Foeroya The Prophet. I ”Vølvens Spådom” – et gudedigt fra den Ældre Edda – opsøger en gammel mand [...] Vølven sidder med sin stav på et særligt højsæde –sejdhjællen. Hun er ofte omgivet af et følge af unge piger, der synger ånderne frem. Læs om vikingernes gamle tro. Sangen ændrer vølvens bevidsthed
Vikingernes tøj og smykker Der er kun få fund af tøj fra vikingetiden. Det er bittesmå stofstykker bevaret ved tilfældighedernes spil. Vores viden om vikingernes tøj suppleres af få skriftlige kilder samt afbildninger af tøj på små figurer og vægtæpper. Ligesom mænd og kvinder i dag, klædte vikingerne sig også efter køn, alder og økonomi. Mændene foretrak bukser og kofte, mens kvinderne iklædte sig selekjole og særk, en løsthængende underbeklædning af silke eller hør-lærred. Den almindelige vikings tøj var lavet af lokale materialer såsom uld og hør, som blev vævet i hjemmene. Derimod viser fund
Vikingernes helbred Hånd fra en vikingemand, cirka 55 år gammel. Sygdomme i vikingetiden Skeletter viser, at slidgigt i ryg, hænder og knæ plagede den almindelige vikingebonde. Mange vikinger gik også rundt med tandproblemer. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde nemlig huller i tænderne (karies) eller tandtab. Fund af kranier viser, at langt de fleste vikinger manglede flere tænder. I flere tilfælde var der kun et par enkelte tilbage, da døden indtraf. Der fandtes uden tvivl mange andre sygdomme, som også fik bugt med vikingerne. De kan bare ikke ses på knoglerne. Mulige kandidater
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Forløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give jer et mere nuanceret billede af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.540. Hertil lægges entré.
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Undervisningsforløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give jer et mere nuanceret billeder af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.540. Hertil lægges entré.
Vikingerne på togt Små brocher af bronze, souvenirs fra vikingernes europæiske rejser. Små brocher af bronze, souvenirs fra vikingernes europæiske rejser. Teknologi muliggjorde vikingetidens store [...] 885. Den nuværende franske hovedstad var i vikingetiden en mindre, befæstet by beliggende på øen Île de la Cité midt i Seinen. Sådan kæmpede vikingerne. De første vikingetogter De første vikingetogter [...] invasionsstyrker, der, på organiseret vis, år efter år satte sejl fra de skandinaviske kerneområder. Vikingerne var i høj grad opportunister, og udover at plyndre og skaffe trælle blandede de sig ofte