Vikingernes kultskikke 07. januar 2009 Ny forskning har medført et gennembrud i udforskningen af vikingernes hedenske kultskikke. Udgravninger af vikingetidens stormandsgårde og deres kultpladser [...] forståelige beskrivelser af vikingernes førkristne religion og dens ritualer i de oldnordiske sagaer og edda-digte, som først blev nedskrevet senere i den tidlige middelalder. Her omtales offerhandlingerne [...] Søens navn, Tissø, dækker oprindeligt over navnet ”Tir’s sø”. Tir eller Tyr var en vikingernes krigsguder, og det er ikke tilfældigt, at der i søen ud for storgården er fundet ofrede sværd, lanser
Vikinger forvandler København til markedsplads 12. august 2013 Nationalmuseets vikingemarked byder på drabelige vikingekrigere fra kampgruppen Ulfhednir. Foto: Ursula Kruhøffer© (Billedet må alene [...] august. København var også beboet af vikinger, og for første gang siden vikingetiden afholdes et vikingemarked med boder og barske vikinger. I dagene 17. og 18. august er det således muligt at benytte bus [...] autenticitet i markedets aktiviteter og i de håndværk, der formidles samt i de måder, vikingerne gøres levende på, fortæller Nationalmuseets markedsarrangør Gitte Engholm og fortsætter: - Bortset fra trælle
VIKING indtager Nationalmuseet 17. juni 2013 Hovedattraktionen på Nationalmuseets store særudstilling VIKING er vraget af verdens største vikingeskib Vrag 6, som er fundet i Roskilde i 1997. Foto: Nationalmuseet. Når Nationalmuseets særudstilling VIKING åbner for offentligheden lørdag d. 22. juni, kan man blandt andet se rekonstruktioner af vikingernes flotte klædedragter samt våben og smykker. Foto: Nationalmuseet. Blandt de enestående genstande på Nationalmuseets særudstilling om vikinger er blandt andre guldsmykker fra Hiddensee-skatten. Foto: Nationalmuseet. Den 22. juni åbner Nationalmuseet
Vikingernes blót I alle forhold var det vigtigt for vikingerne at stå sig godt med de kræfter, der fandtes i naturen og med guderne . Det sikrede vikingerne ved at blóte. ”Blót” var en slags gaveudveksling, hvor vikingerne ofrede til guderne, for at guderne skulle give noget igen. Det kunne for eksempel være at sikre gudernes velvilje i forbindelse med vejr, frugtbarhed eller krigslykke. Områder er i dag opkaldt efter vikingernes gudsdyrkelse Glavendruplunden på Fyn. Foto Danielle Keller. Gamle stednavne kan give et fingerpeg om, hvilke guder der blev dyrket i et bestemt område. For eksempel
Hvad tog vikingerne med hjem fra deres rejser? Når nutidens mennesker er ude og rejse, tager de mange forskellige ting med hjem. Det kan både være nyt tøj, elektronik, idéer og smykker. På samme måde hjembragte vikingerne også en masse ting og ”souvenirs” fra deres rejser. Og der er ligheder mellem nutidens og vikingetidens hjembragte sager. Selvfølgelig kunne vikingerne ikke hjembringe elektronik, [...] og andre metalsager fundet med metaldetektorer rundt omkring i Danmark. Det er vores held, at metal kan bevares til nutiden. Meget af det øvrige gods, som vikingerne hjembragte, er nemlig rådnet væk
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke ca. 922 Ibn Fadlans beretning. Kilde: Universitetsbiblioteket i Oslo, Gilwellian Fra Danmarkshistorien.dk : Et af de ældste vikingeportrætter stammer [...] Ibn Fadlan sine oplevelser, hvor blandt andet mødet med et folk han kalder "Rus" havde gjort særligt indtryk. Dette folk var formentlig nordiske vikinger på handelsrejse ved Volga. I malende og underholdende vendinger beskriver Ibn Fadlan de, i hans øjne, mærkværdige vikinger, og han bidrager med værdifulde kulturelle oplysninger, som ofte ikke er til stede i de kristne kilders beskrivelser
Kilde: Ibn Rustah om vikingerne (russerne) Fra Danmarkshistorien.dk : I løbet af vikingetiden rejste og bosatte skandinaviske, og især svenske, vikinger sig langs floderne i det nuværende Rusland. Her kom de blandt andet i kontakt med rejsende fra det arabiske rige. I 900-tallet besøgte den persiske geograf Ibn Rustah de russiske vikinger (rus). Denne beretning udgør en del af et større geografisk arbejde. Ibn Rustah fortæller om vikingernes aktiviteter som både handlende og plyndringsfolk og beskriver deres udseende og begravelsesskik. Hent som PDF Hvad russerne angår, så bor de på en ø,
Elevopgave: Vikingernes religion Opgave Tamdrup plade. Pladen illustrerer Harald Blåtands Dåb. Der ønskes en redegørelse for nordisk religion i hovedtræk Der ønskes en analyse af de tre artiklers (Sonne, Jørgensen og Schjødt) forskellige anvendelse af kildematerialet til Nordisk religion Diskuter hvilken betydning valget af kildemateriale har for studiet af Nordisk religion Relevante artikler i Vinkler på vikingetiden : Nordisk religion og overgangen til kristendom af Lasse Sonne (side 83) Offer og kultplads i vikingetiden af Lars Jørgensen (side 78) Krigeren i nordisk religion af Jens Peter
Elevopgave: Vikingerne i verden - kulturmødet Opgave Ibn Fadlans beretning. Kilde: Universitetsbiblioteket i Oslo Der ønskes en redegørelse for vikingetidens samfund og religion Der ønskes en analyse af selvvalgte kilder til belysning af vikingernes møder med andre kulturer På baggrund af artiklerne ”Omverdenens syn på vikingerne” & ”Vikingerne og deres togter” ønskes en diskussion af hvilken betydning vægtningen af kildematerialet har for vores fortolkninger af vikingetidens kulturmøder Relevante artikler i Vinkler på vikingetiden : Omverdenens syn på vikingerne af Nils Hybel (side 38) Vikingerne
Vikingernes skibe Ikke uden grund er vikingernes skibe blevet symbol på vikingetiden. Skibene gjorde det muligt at rejse overalt i den kendte verden - fra den nordamerikanske kyst i vest til Bagdad i øst – enten for at føre krig, plyndre, handle eller bosætte sig. Konstruktionen af vikingeskibene Vikingeskibene var klinkbyggede med overlappende bord (planker), der var samlet med jernnagler. Tømmeret blev fremstillet ved at kløve de store egestammer og derefter bearbejde dem med økser. Herved bibeholdt man træets fleksibilitet, og skibene blev smidige og kunne vride sig i bølgerne. Riggen bestod af et stort