Nationalmuseet skaber international særudstilling om vikinger 23. januar 2013 Vraget af verdens længste vikingeskib er hovedattraktionen i Nationalmuseets store internationale særudstilling VIKING [...] var et krigsskib, der kunne rumme 100 krigere. Det indgik formodentlig i en kongelig flåde. VIKING er Nationalmuseets største særudstilling om vikinger i 20 år. Udstillingen berører emner som krig og ekspansion; magt [...] fra i York i England og skattefund fra Rusland og Norge. Vikingernes tro og trosskifte formidles gennem en række enestående gudefigurer, og der er blevet plads til et få måneder gammelt fund af et
Ask-a-curator: Viking-questions, please Maria Baastrup For Ask-a-Curtor day we focus on vikings. We are planning a special exhibition on vikings for 2013, so we´re very much in "viking-mode". We will be on from abt. 12 o´clock. Our tweet-curator fo the day is Maria, who presents heself this way: "I'm an archaeologist with the Southern Scandinavian Viking Age as my primary field. I’m particularly [...] Scandinavian Vikings and their European neighbors."
VIKING indtager Nationalmuseet 17. juni 2013 Hovedattraktionen på Nationalmuseets store særudstilling VIKING er vraget af verdens største vikingeskib Vrag 6, som er fundet i Roskilde i 1997. Foto: Nationalmuseet. Når Nationalmuseets særudstilling VIKING åbner for offentligheden lørdag d. 22. juni, kan man blandt andet se rekonstruktioner af vikingernes flotte klædedragter samt våben og smykker. Foto: Nationalmuseet. Blandt de enestående genstande på Nationalmuseets særudstilling om vikinger er blandt andre guldsmykker fra Hiddensee-skatten. Foto: Nationalmuseet. Den 22. juni åbner Nationalmuseet
Hvad spiste vikingerne? Sild. Noget af det vikingerne spiste mest af. Foto: Atle Grimsby Glem alt om fedtforskrækkelse. Vikingerne havde brug for al den energi i form af fedt, de kunne få – [...] der gav vikingerne problemer. Og dog… Vikingerne blev i England ofte kaldt de forslugne. De drak og spiste simpelthen alt for meget efter englændernes opfattelse. Læs om det kød og fisk, vikingerne spiste. [...] de maden Den typiske viking var selvforsynende. Det var bonden, som havde sine husdyr og afgrøder på marken. Der var dog også mennesker, der ikke producerede al deres mad selv, men som i stedet købte
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke ca. 922 Ibn Fadlans beretning. Kilde: Universitetsbiblioteket i Oslo, Gilwellian Fra Danmarkshistorien.dk : Et af de ældste vikingeportrætter stammer [...] Ibn Fadlan sine oplevelser, hvor blandt andet mødet med et folk han kalder "Rus" havde gjort særligt indtryk. Dette folk var formentlig nordiske vikinger på handelsrejse ved Volga. I malende og underholdende vendinger beskriver Ibn Fadlan de, i hans øjne, mærkværdige vikinger, og han bidrager med værdifulde kulturelle oplysninger, som ofte ikke er til stede i de kristne kilders beskrivelser
Kilde: Ibn Rustah om vikingerne (russerne) Fra Danmarkshistorien.dk : I løbet af vikingetiden rejste og bosatte skandinaviske, og især svenske, vikinger sig langs floderne i det nuværende Rusland. Her kom de blandt andet i kontakt med rejsende fra det arabiske rige. I 900-tallet besøgte den persiske geograf Ibn Rustah de russiske vikinger (rus). Denne beretning udgør en del af et større geografisk arbejde. Ibn Rustah fortæller om vikingernes aktiviteter som både handlende og plyndringsfolk og beskriver deres udseende og begravelsesskik. Hent som PDF Hvad russerne angår, så bor de på en ø,
Vikingernes skibe Ikke uden grund er vikingernes skibe blevet symbol på vikingetiden. Skibene gjorde det muligt at rejse overalt i den kendte verden - fra den nordamerikanske kyst i vest til Bagdad i øst – enten for at føre krig, plyndre, handle eller bosætte sig. Konstruktionen af vikingeskibene Vikingeskibene var klinkbyggede med overlappende bord (planker), der var samlet med jernnagler. Tømmeret blev fremstillet ved at kløve de store egestammer og derefter bearbejde dem med økser. Herved bibeholdt man træets fleksibilitet, og skibene blev smidige og kunne vride sig i bølgerne. Riggen bestod af et stort
Vikingernes byer De første handelsbyer Før vikingetiden boede man på spredte enkeltgårde eller i små landsbyer. Med vikingetiden hvor byerne blev grundlagt, boede man nu også i byerne. Flere af byerne opstod, hvor der tidligere havde været kult- og tingsteder. Den tidligste by i Danmark er Ribe, der blev grundlagt omkring år 710 og voksede op omkring en markedsplads. Markedet lå ned til Ribe Å, hvorfra man kunne sejle varer ud til Vesterhavet. Hedeby ved Slesvig fjord var et andet handelscentrum i Danmark. Hedeby blev hurtigt en stor by, der husede mere end tusind faste indbyggere. Der blev opført
Elevopgave: Vikingerne i verden - kulturmødet Opgave Ibn Fadlans beretning. Kilde: Universitetsbiblioteket i Oslo Der ønskes en redegørelse for vikingetidens samfund og religion Der ønskes en analyse af selvvalgte kilder til belysning af vikingernes møder med andre kulturer På baggrund af artiklerne ”Omverdenens syn på vikingerne” & ”Vikingerne og deres togter” ønskes en diskussion af hvilken betydning vægtningen af kildematerialet har for vores fortolkninger af vikingetidens kulturmøder Relevante artikler i Vinkler på vikingetiden : Omverdenens syn på vikingerne af Nils Hybel (side 38) Vikingerne
Litteraturliste til undervisning om vikinger Der findes en række bøger rettet mod ungdomsuddannelserne i Danmark, som vil være de mest oplagte steder at læse mere om vikinger og vikingetid. De to nyeste er: Arendse & Johnny Thiedecke De danske vikinger: Samfund, kongemagt og togter ca. 700 – 1050 Pantheon, 2003 Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen Vikinger – indsigt og udsyn Systime, 2006 [...] indeholder kilde. Vikingen i eftertiden David Wilson Vikinger og Guder i Europæisk Kunst Moesgaard Museum, 1997 Martin Djupdræt Billeder af Vikingen Skoletjenesten, 1998 Ebba Johannsen En ”oldnordisk”