Hvad spiste vikingerne? Sild. Noget af det vikingerne spiste mest af. Foto: Atle Grimsby Glem alt om fedtforskrækkelse. Vikingerne havde brug for al den energi i form af fedt, de kunne få – [...] der gav vikingerne problemer. Og dog… Vikingerne blev i England ofte kaldt de forslugne. De drak og spiste simpelthen alt for meget efter englændernes opfattelse. Læs om det kød og fisk, vikingerne spiste. [...] de maden Den typiske viking var selvforsynende. Det var bonden, som havde sine husdyr og afgrøder på marken. Der var dog også mennesker, der ikke producerede al deres mad selv, men som i stedet købte
Ask-a-curator: Viking-questions, please Maria Baastrup For Ask-a-Curtor day we focus on vikings. We are planning a special exhibition on vikings for 2013, so we´re very much in "viking-mode". We will be on from abt. 12 o´clock. Our tweet-curator fo the day is Maria, who presents heself this way: "I'm an archaeologist with the Southern Scandinavian Viking Age as my primary field. I’m particularly [...] Scandinavian Vikings and their European neighbors."
Vikingernes kultskikke 07. januar 2009 Ny forskning har medført et gennembrud i udforskningen af vikingernes hedenske kultskikke. Udgravninger af vikingetidens stormandsgårde og deres kultpladser [...] forståelige beskrivelser af vikingernes førkristne religion og dens ritualer i de oldnordiske sagaer og edda-digte, som først blev nedskrevet senere i den tidlige middelalder. Her omtales offerhandlingerne [...] Søens navn, Tissø, dækker oprindeligt over navnet ”Tir’s sø”. Tir eller Tyr var en vikingernes krigsguder, og det er ikke tilfældigt, at der i søen ud for storgården er fundet ofrede sværd, lanser
Vikingernes blót I alle forhold var det vigtigt for vikingerne at stå sig godt med de kræfter, der fandtes i naturen og med guderne . Det sikrede vikingerne ved at blóte. ”Blót” var en slags gaveudveksling, hvor vikingerne ofrede til guderne, for at guderne skulle give noget igen. Det kunne for eksempel være at sikre gudernes velvilje i forbindelse med vejr, frugtbarhed eller krigslykke. Områder er i dag opkaldt efter vikingernes gudsdyrkelse Glavendruplunden på Fyn. Foto Danielle Keller. Gamle stednavne kan give et fingerpeg om, hvilke guder der blev dyrket i et bestemt område. For eksempel
Hvad tog vikingerne med hjem fra deres rejser? Når nutidens mennesker er ude og rejse, tager de mange forskellige ting med hjem. Det kan både være nyt tøj, elektronik, idéer og smykker. På samme måde hjembragte vikingerne også en masse ting og ”souvenirs” fra deres rejser. Og der er ligheder mellem nutidens og vikingetidens hjembragte sager. Selvfølgelig kunne vikingerne ikke hjembringe elektronik, [...] og andre metalsager fundet med metaldetektorer rundt omkring i Danmark. Det er vores held, at metal kan bevares til nutiden. Meget af det øvrige gods, som vikingerne hjembragte, er nemlig rådnet væk
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke ca. 922 Ibn Fadlans beretning. Kilde: Universitetsbiblioteket i Oslo, Gilwellian Fra Danmarkshistorien.dk : Et af de ældste vikingeportrætter stammer [...] Ibn Fadlan sine oplevelser, hvor blandt andet mødet med et folk han kalder "Rus" havde gjort særligt indtryk. Dette folk var formentlig nordiske vikinger på handelsrejse ved Volga. I malende og underholdende vendinger beskriver Ibn Fadlan de, i hans øjne, mærkværdige vikinger, og han bidrager med værdifulde kulturelle oplysninger, som ofte ikke er til stede i de kristne kilders beskrivelser
Kilde: Ibn Rustah om vikingerne (russerne) Fra Danmarkshistorien.dk : I løbet af vikingetiden rejste og bosatte skandinaviske, og især svenske, vikinger sig langs floderne i det nuværende Rusland. Her kom de blandt andet i kontakt med rejsende fra det arabiske rige. I 900-tallet besøgte den persiske geograf Ibn Rustah de russiske vikinger (rus). Denne beretning udgør en del af et større geografisk arbejde. Ibn Rustah fortæller om vikingernes aktiviteter som både handlende og plyndringsfolk og beskriver deres udseende og begravelsesskik. Hent som PDF Hvad russerne angår, så bor de på en ø,
Elevopgave: Vikingernes religion Opgave Tamdrup plade. Pladen illustrerer Harald Blåtands Dåb. Der ønskes en redegørelse for nordisk religion i hovedtræk Der ønskes en analyse af de tre artiklers (Sonne, Jørgensen og Schjødt) forskellige anvendelse af kildematerialet til Nordisk religion Diskuter hvilken betydning valget af kildemateriale har for studiet af Nordisk religion Relevante artikler i Vinkler på vikingetiden : Nordisk religion og overgangen til kristendom af Lasse Sonne (side 83) Offer og kultplads i vikingetiden af Lars Jørgensen (side 78) Krigeren i nordisk religion af Jens Peter
Elevopgave: Vikingerne i verden - kulturmødet Opgave Ibn Fadlans beretning. Kilde: Universitetsbiblioteket i Oslo Der ønskes en redegørelse for vikingetidens samfund og religion Der ønskes en analyse af selvvalgte kilder til belysning af vikingernes møder med andre kulturer På baggrund af artiklerne ”Omverdenens syn på vikingerne” & ”Vikingerne og deres togter” ønskes en diskussion af hvilken betydning vægtningen af kildematerialet har for vores fortolkninger af vikingetidens kulturmøder Relevante artikler i Vinkler på vikingetiden : Omverdenens syn på vikingerne af Nils Hybel (side 38) Vikingerne
Litteraturliste til undervisning om vikinger Der findes en række bøger rettet mod ungdomsuddannelserne i Danmark, som vil være de mest oplagte steder at læse mere om vikinger og vikingetid. De to nyeste er: Arendse & Johnny Thiedecke De danske vikinger: Samfund, kongemagt og togter ca. 700 – 1050 Pantheon, 2003 Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen Vikinger – indsigt og udsyn Systime, 2006 [...] indeholder kilde. Vikingen i eftertiden David Wilson Vikinger og Guder i Europæisk Kunst Moesgaard Museum, 1997 Martin Djupdræt Billeder af Vikingen Skoletjenesten, 1998 Ebba Johannsen En ”oldnordisk”