Ihna Dit hår er flammende rødt og dine øjne klare og blå. Din skønhed og dit røde hår har du fra din mor. Du er ikke så gammel endnu, men hjælper flittigt til på gården. Selvom du altid har de bedste hensigter, så kommer du alligevel tit galt af sted, du er nok det, man kalder en ballademager. Du elsker musik, elsker at danse til trommernes takt og fløjtens melodi. Du synger godt og underholder gerne med din stemme, når der er fest på gården. Du elsker, når der kommer gæster fra de andre landsbyer, så samles i alle sammen på landsbypladsen. Mens de voksne snakker om vigtige sager, så er der tid til at lege
Fraujawaru Sidst på sommeren er det tid til at samle bær i skoven. Du lader dine døtre samle tyttebær og tranebær, for dem skal du bruge, når du brygger din berømte drik. Du skal også bruge byg og porse. Porsen finder du ved mosens bred. Når man gnider bladene, kan man fornemme porsens krydrede duft, som giver din drik den fine, krydrede smag. Drikken serverer du, når der er fest på gården. I små mængder sætter den folk i godt humør, i større mængder kan den gøre folk bedrøvede, søvnige eller ligefrem gale i hovedet. I større mængder gør den også tit folk glemsomme, og det kan være meget bekvemt
– måske i forbindelse med rituelle fester. Okkerens funktion er ikke mulig at afgøre.Måske har den kraftige røde farve haft en vigtig rituel betydning i forbindelse med begravelser? I graven
Jul - historie, skikke og traditioner Julen er vinterens største fest - og julefesten har gennem flere hundrede år skiftet skikkelse og indhold mange gange. Den er i dag den mest omfattende og populære af alle danske højtider. Her på siderne fortæller vi om julens historie, skikke og traditioner. Dyk ned i beretninger og historiske opskrifter på julemad , prøv nogle af 1700-tallets gamle, vovede julelege , eller lær at lave gammeldags julepynt . Julemad Lav selv den gamle julemad : kål, flæsk og pebernødder. Julemand Hvad har Sankt Nikolaj at gøre med julemanden? Juleleg Prøv de friske lege
Hovedindgang, Ny Vestergade 10. Foto: Luise Bruen. Festsalen med stolerækker. Foto: Luise Bruen. Detalje billede fra Festsalen. Foto: Luise Bruen. Morgenservering i Festsalen. Mingling inden mødet starter. Foto: Luise Bruen. Festsalen med skolebordsopstilling. Foto: Luise Bruen. Detalje billede med blomster i Festsalen. Foto: Luise Bruen. Museets fine butik og Restaurant Smør. Foto: Luise Bruen. Indgang til mødelokale på 1. salens balkon. Foto: Luise Bruen. Mødelokale. Indgang fra Frederiksholms Kanal 12. Foto: Luise Bruen. Egmonthallen dækket op til fest. Stolerækker i Egmonthallen. Foto: Luise
Pariserkanden Nationalmuseet har en enestående, velbevaret alterkande fra 1330'erne - et eksempel på emaljearbejde i højeste kvalitet. Et bystempel i bunden af kanden viser, at den blev udført i Paris, hvor nogle af de bedste værksteder for emaljearbejder lå. Kanden er udsmykket med billeder fra lignelsen om ”Den fortabte søn”, bl.a. en festlig bryllupsscene med brudeparret til bords. På kandens sekskantede fod ses en række groteske fabeldyr og overdelen er udsmykket med scener af børnelege bl.a. spille top, blindebuk, styltegang og hockey. En indgravering i bunden viser, at kanden engang i slutningen
Platons Symposion Platons filosofiske værk Symposion er skrevet omkring 385 f.Kr. Det refererer til en begivenhed, som fandt sted efter digteren Agathons sejr i en tragediekonkurrence i Athen i 416 f.Kr. Indledningsvis redegør Platon for, hvordan historien fra denne særlige aften genfortælles af en Apollodoros, en af Sokrates’ tilhængere, som ikke selv var til stede ved den beskrevne begivenhed. Hans version baseres altså på en genfortælling fra en af selskabets deltagere. Alle deltagerne i festen er historiske personligheder, såsom komediedigteren Aristofanes, generalen Alkibiades og selvfølgelig
til at besøge og gæste, er smykket til fest”. Vognene var kostbare og tidskrævende at fremstille; hvad enten de ledsagede en stormand i graven eller blev ofret i en mose, må de have haft en stor betydning.
disse lejligheder? En fed fest, naturligvis!De Dødes Dag på UNESCOs listeDía de Muertos varer fra Allehelgensaften den 31. oktober til Allesjælesdag den 1. november. I disse dage samles man for at ære og mindes [...] på nært hold, når Nationalmuseet inviterer til en festlig De Dødes Dag med udsmykkede altre, kranier, underholdning, udstillinger og musik i bedste mexicansk stil. De Dødes Dag foregår også i køkkenet: [...] de Muertos en af årets vigtigste fester. Traditionen er en sammensmeltning af de katolske Allehelgens- og Allesjælesdage og ældgamle indianske ritualer for de døde. Festen er i dag især centreret omkring
Storstuen - eller piselen - blev ikke brugt til daglig, og kunne ikke opvarmes. I den står smukt udskårne skabe og bemalede kister med linned, klæder og andre værdigenstande. Piselen blev også brugt, når der var gilde i huset. Det var her dansen gik ved bryllupper og andre fester. Piselens vægge er beklædt med mange hundrede hollandske fliser i blå og hvid fajance. Motiverne viser scener fra bibelen, landskaber eller maritime optrin. I stuen findes også en smukt udskåret og rigt bemalet ligdør, som fører mod øst ud til haven. Døren blev kun brugt ved begravelser. Man førte den dødes kiste ud af huset denne vej. Døren