Foto: Preben Simonsen/DVL Historiske Vandringer 2023 Oplev danmarkshistorien til fods – ude i landskabet Har du lyst til at møde danmarkshistorien, lige dér hvor den fandt sted? Med projektet ”Historiske Vandringer” sætter vi fokus på gode historier, der knytter sig til landskabet i Danmark. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Vandrelaug, Nationalmuseet og Danske Naturhistoriske Museer. I 2023 arrangerer vi cirka 1.000 vandreture, der formidler natur-, kunst- og kulturhistorie. Temaerne vil ofte være de samme, som du møder på Nationalmuseets besøgssteder – fra danefæ og middelalder
til den samlingskoordinator der varetager den konkrete samling, som genstandene kommer fra: Danmarks Oldtids Samling/Antiksamlingen: Stine Schierup: stine.schierup@natmus.dk – tlf. +45 4120 6103 Middelalder
af 1300-tallet og en amulet fra middelalderen, der fortæller hvordan børn altid har været vigtige og dengang ligefrem livsnødvendige.
fra middelalderen, der fortæller hvordan børn altid har været vigtige og dengang ligefrem livsnødvendige.
Krudt revolutionerede krigsførelsen: Se Danmarks ældste skydevåben Hvor der i dag er droner på slagmarken i krigszoner, var det i middelalderen krudtet, der fuldstændig revolutionerede krigsførelsen. I videoen herover kan du se det ældste skydevåben fundet i Danmark – en hagebøsse, hvor man brugte krudt til at affyre kugler mod fjenden. Det revolutionerede fuldstøndig måden, man gik i krig, fortæller Vivian Etting, seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet. - Da krudtet blev en del af krigsførelsen, skulle krigene udkæmpes på en helt anden måde. Borgene skulle bygges om,
De nordiske guder på arkæologiske genstande Kors og thorshammer af sølv. Støbeform til to kors, én hammer og én sølvbar. Støbeform og amuletter kan ses på Nationalmuseet. Mange af os kender historierne om de nordiske guder. Men hvor stammer vores viden fra? De fleste sagn har vi fra de skriftlige kilder – altså fra tekster, der er skrevet ned i begyndelsen af middelalderen. Men arkæologerne har også fundet en del genstande, der kan fortælle os om den nordiske gudeverden. Allerede fra jernalderen har vi genstande med billeder af de nordiske guder. På guldbrakteaterne finder vi billeder, der svarer
og Vikingetid, Danmarks Historie I, I Skovgaard-Petersen Samfundet i Vikingetid og Middelalder 800 – 1500, Dansk Social Historie II, N Lund Vikingetiden I-II, F Birkebæk Vikingetidens Danmar, A.E Christensen
være udført i deres egen ret. Efter mere end ti års arbejde med at undersøge og registrere kalkmalerierne udfolder Sissel F. Plathe et mere fuldent billede, af hvordan kirkerne var udsmykket i middelalderen
kalder vi i dag for København. Her byggede ærkebiskoppen en stor borg i 1167, der beskyttede byen mod fjender. Fra borgen kunne Absalon kontrollere byen. I middelalderen var det kun kongen, der måtte
Bonden Bondestanden havde middelalderen igennem haft pligt til at stille med alle våbenføre mænd, når en fjende nærmede sig landet. Med budstikker og ild på bavnehøjene blev signalet om at møde med våben i hånd givet videre. Men denne mobiliseringsmåde blev også brugt ved bondeoprør. Konge og adel var derfor ikke udelt begejstrede for en styrkelse af bøndernes militære potentiale. Bonde og kriger Begyndelsen af 1500-tallet var præget af store bondeoprør i Tyskland, og der var også flere bondeopløb i Danmark. Fra et af dem ved vi, at bøndernes bevæbning var 4 geværer, 6 armbrøster og 10 spyd eller forke