Middelalderens runer I slutningen af vikingetiden og i middelalderen begyndte man at bruge de ”stungne runer”, altså runer med en prik eller et hul i (at stinge betyder at prikke hul eller stikke). Man gengav d-lyden med en stungen t-rune, e-lyden som en stungen i-rune og g-lyden med en stungen k-rune. Stingningerne ændrede altså lydværdien til en beslægtet lyd, ikke en hvilken som helst anden lyd. Først i løbet af middelalderen begyndte man at bruge p og v, stungne b- og f-runer. I middelalderen beholdt man vikingetidens futhark som helhed, men enkelte runer kom til at se lidt anderledes ud,
Hvad er runer? Runer er et germansk skriftsystem , som blev udviklet på baggrund af middelhavsalfabeterne i århundrederne efter Kristi fødsel. Runealfabetet kalder man for ”futharken”, fordi den er opkaldt efter de første 6 tegn f-u-þ-a-r-k. Den mærkelige rune þ står for en pustelyd helt ude på tænderne ligesom i det engelske ”throw” eller ”thing”. Runerne blev brugt som skriftsystem i jernalderen, vikingetiden og middelalderen. Både sproget og runerne ændrede sig gennem de mere end 1000 år, man skrev med runer. Man holdt først op med at skrive med runer et langt stykke oppe i middelalderen, måske
Skriv dit navn med runer I jernalderen og vikingetiden hed man ikke Charlotte og Frederik, men selv om man ikke havde den slags navne i oldtiden, kan man godt skrive dem med runer. Charlotte ville man skrive, som man udtaler det ’sjarlote’. Det nemmeste er at skrive med middelalderens runealfabet, fordi runerne her lettest kan omskrives til de bogstaver, vi har i dag. I runeskriften brugte man ikke dobbeltkonsonant for at angive en kort lyd (som f.eks. de to f’er i ’kaffe’), og man skrev ikke den samme rune to gange efter hinanden. Man skelnede heller ikke mellem store og små bogstaver - eller runer- ligesom
Runer Hærulf-stenen fra Øster Løgum. Her kan du finde en mængde informationer om runer, som var et germansk skriftsystem, der blev udviklet på baggrund af middelhavsalfabeterne i århundrederne efter Kristi fødsel. Du kan bl.a læse om, hvordan man læser en runesten , ligesom du kan se, hvordan du skriver dit eget navn med runer . Nationalmuseet yder også runologisk rådgivning. Forespørgsler Frederikke Reimer Email: fre@natmus.dk Jellingprojektet På hjemmesiden for det store forskningsprojekt, Jellingprojektet, der tager afsæt i monumenterne i Jelling, kan du også finde information om runer.
Skriv tal med runer Der findes ingen ”runetal” i runeskriften, så hvis man skulle skrive et tal, måtte man skrive selve talordet i sin fulde længde, f.eks. ”fem”, eller ”ottehundredeniogfirs” som vi i dag ville gengive med arabiske tal ”5” og ”889”. I middelalderen begyndte man at bruge romertal, f.eks. MCCCLXII (1362), og man kunne også lade de modsvarende runer stå for den samme talværdi som romertallene. Der er også nogle ret sene eksempler på, at runerne blev brugt som en talværdi, hvor deres placering i futharken angav talværdien, som fx i eksemplet hvor årstallet 1676 er skrevet med runer
Rune Dit navn betyder: Hemmelighed. Du er: Runemester Da gudernes konge Odin i sin jagt efter visdom hængte sig op i et træ i ni dage og ni nætter, lærte han runernes hemmelighed at kende. Da du lærte runerne at kende, måtte du også igennem hårde prøvelser for at blive en værdig runemester. Nu rister du runer i sten, træ, horn, ben og metal på bestilling. Du bliver af mange betragtet som en farlig mand på grund af dine evner, men du er også kendt for dine gode kræfter. Klik her for at se nærmere på Runes skalp. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl. 10.00-12.00 Tlf. 41 20 60 66
Runologisk rådgivning Nationalmuseet står til rådighed ved faglige forespørgsler og yder runologisk rådgivning ved fund af runeindskrifter i Danmark. De ældste runer i Danmark er fra det 2. århundrede e. Kr.; men alle runefund - fra Romersk Jernalder, vikingetid og senere - behandles af Runologisk Laboratorium, der er et af de eksisterende fem internationale rune- forskningscentre. Her sker den primære videnskabelige undersøgelse, registrering og formidling af nyfund fra det gamle danske område samt fra Færøerne og Grønland. Samtidig arbejdes der løbende med alle spørgsmål om runer
Er der magiske formler skrevet med runer? I gudedigtet ’Den højes tale’ kan man læse, at Odin hang i et træ i ni nætter, gennemboret af et spyd, og uden at få hverken mad eller drikke for at få kendskab til runerne. Så drastisk er de fleste vikinger næppe gået til værks, men i sagatidens Island mente man, at vikingerne havde brugt runemagi. I folkeviserne – fra den sene del af middelalderen – nævnes også runekastning. Egentlig er runemagi mere en moderne opfindelse end et faktum fra vikingetiden. Læs om vikingernes guder . Ifølge sagaerne kunne man skrive magiske remser med runer. De kunne spå
Runernes navne Runernes navneHver rune havde sit eget navn, som formentlig stammer helt tilbage fra runernes opfindelse . Grunden til at man gav hver rune et navn var sikkert, at det så var nemmere at huske hvilken lyd den enkelte rune stod for. Det er kun vikingetidens runenavne, vi har førstehåndsviden om. De resterende otte runer fra den ældre futhark må vi rekonstruere ved hjælp af de angelsaksiske runer. Når der er en * foran ordet, betyder det, at det ikke er overleveret skriftligt, men er rekonstrueret fra vikingetidens sprog. Man regner med, at overgangen fra ældre til yngre futhark hænger sammen
Runer i vikingetiden 16-tegns futharken blev kun brugt af Nordens mennesker. Den var det almindelige alfabet i Norden, men blev også brugt af vikingerne, som rejste ud. Derfor har man fundet runeindskrifter skrevet af vikinger i England og så fjerne egne som Rusland og Grønland. I vikingetiden s runealfabet manglede der nogle runer til at udtrykke forskellige lyde i sproget, f.eks. o, d, e og g. Så i stedet brugte man de lyde, som var nærmest beslægtet med det, man ville udtrykke, f.eks. u-runen for o-lyden, t-runen for d-lyden, i-runen for e-lyden og k-runen for g-lyden osv. Prøv til sammenligning