Den kgl. Mønt- og Medaillesamlings bibliotek og arkiv
Den kgl. Mønt- og Medaillesamling har et af Nordeuropas vigtigste forskningsbiblioteker indenfor numismatik, ligesom samlingen har et omfattende museumshistorisk arkiv.
Besøg på bibliotek og arkiv skal aftales forudgående. Ved alle studier af museumsgenstande og originale arkivalier vil den besøgende blive bedt om at fremvise legitimation. Besøget bliver overvåget og/eller foregår i kameraovervågede lokaler.
Samlingens videnskabelige stab står desuden til rådighed ved faglige forespørgsler, dog anbefales det at træffe aftale på forhånd, da andre forpligtelser kan betyde, at de ansatte ikke er til stede på samlingen.
Møntsamlingen må ikke udføre vurderinger af genstande. For vurderinger henvises til private mønthandlere.