Nissernes Efterretningstjeneste skal afsløre palisadenisser

Nationalmuseet inddrager Nissernes Efterretningstjeneste i opklaring af mystisk nissehueaktion, som kan være udført af formodet uddød nisseart.

Natten til i går placerede ukendte gerningsmænd nissehuer på de 192 af de i alt 276 betonsøjler, der markerer forløbet af Harald Blåtands palisade i Jelling. En ukendt gruppe, Palisadenissernes Venner, har taget ansvaret for aktionen.

Nationalmuseet vil nu inddrage Nissernes Efterretningstjeneste.  
- Vi ser på sagen med et meget stort glimt i øjet, og derfor inddrager vi nu Nissernes Efterretningstjeneste, siger Nationalmuseets direktør, Per Kristian Madsen, som vil have klarhed for, om det vitterlig er de sjældne palisadenisser, der står bag hueaktionen.
- Det vil være en sensation, hvis palisadenisser stadig findes, siger han.

Af museets arkiver fremgår det, at man længe har ment, at palisadenisserne var uddøde allerede i vikingetiden, hvor brugen af palisader gik af mode. Så vidt det vides fra de gamle optegnelser, færdes Palisadenisserne nemlig helst dér, hvor der er virkelige palisader eller store søjler at se.

Nationalmuseets direktør mener, at den nye markering af Jellingmonumenterne, kan have vakt palisadenisserne af deres dvale.
 
Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard glæder sig over kommunens nye indbyggere.

- Alle er velkommen i Vejle Kommune, også nisser, siger Arne Sigtenbjerggaard, som nu vil drøfte med økonomiudvalget, om kommunen kan afsætte midler på budgettet til risengrød og kanel.

Nationalmuseet og Vejle Kommune vil nu indsamle de opsatte huser som bevismateriale, og de håber at finde DNA-spor, som kan afsløre palisadenisserne.