Udfører en søgningSøg

Fortidens ting i nyt lys

3. december 2012

Digital fotograferingsmetode afprøvet for første gang i Danmark

På Økomuseum Samsø findes en af jægerstenalderens økser af elg-tak, som i samarbejde med Nationalmuseet er undersøgt med en ny digital fotograferingsmetode. Øksen er som den første forhistoriske genstand i Danmark undersøgt med Reflectance Transformation Imaging (RTI). 

Arkæolog Andreas Nymark fra Økomuseum Samsø havde hørt om RTI-metoden under et studieophold i Southampton og foretog sammen med museets fotograf Nis Møller RTI-optagelserne af øksen. Til hjælp med at aflæse og fortolke optagelsernes informationer om øksens fremstilling, udsmykning og brug manglede de en person med viden om jægerstenalderens redskaber og indridsede mønstre. De tog derfor kontakt til arkæolog Peter Andreas Toft fra Nationalmuseet. 

Øksen er knap 14 cm lang og fremstillet af elg-tak. Lignende økser fra Danmark, Skåne og England er dateret til en af jægerstenalderens tidlige perioder kaldet præboreal (9500-8300 f.v.t.). Øksen har siden 1960’erne hængt i Økomuseets udstilling, men de indridsede mønstre på den slidte økse blev først opdaget i 2011 under et besøg af en skarpsynet jysk museumsinspektør.

RTI-metoden

Udsnit af RTI-billede, der viser fordybninger skabt under tilhugning af elggeviret med en flinteøkse.
Udsnit af RTI-billede, der viser fordybninger skabt under tilhugning af elggeviret med en flinteøkse.

RTI-metoden går kort fortalt ud på, at genstanden fotograferes 60-80 gange med en kugleformet genstand placeret ved siden af. For hvert billede flyttes lyskilden, så lysindfaldet på genstanden og kuglens skygge forandres. Kuglens skygger fungerer derefter som et pejlemærke for fotovinklerne. Billedernes information samles herefter i et computerprogram, der skaber en tredimensionel model af genstandens overflade.

Når modellen er færdig kan lysets indfald, intensitet og refleksion simuleres og ændres. Man kan derfor sidde fjernt fra Samsø og studere øksen nærmest som om man havde den i hænderne og vendte og drejede den i lyset. 

Ved hjælp RTI-modelleringen af overfladen var det muligt at se nye detaljer, der fortæller om øksens fremstilling, udsmykning og brug. En række ovale fordybninger på øksens venstre side viser f.eks. at geviret er tilhugget med en mindre flintøkse.

Parallelle skrabespor på øksens æg viser også, at øksen har været hyppigt skærpet. Øksen har altså været flittigt brugt, inden hullet til skaftet knækkede. Jægerstenalderens elgtakøkser var arbejdsredskaber og der kendes i dag kun tre, som er udsmykket med

RTI-billede af øksens indridsede mønstre.
RTI-billede af øksens indridsede mønstre.

Ved hjælp RTI-modelleringen af overfladen var det muligt at se nye detaljer, der fortæller om øksens fremstilling, udsmykning og brug. 
En række ovale fordybninger på øksens venstre side viser f.eks. at geviret er tilhugget med en mindre flintøkse.

Parallelle skrabespor på øksens æg viser også, at øksen har været hyppigt skærpet. Øksen har altså været flittigt brugt, inden hullet til skaftet knækkede.

Jægerstenalderens elgtakøkser var arbejdsredskaber og der kendes i dag kun tre, som er udsmykket med indridsede mønstre. Hvad, der for det blotte øje kunne ligne lodret zigzag bånd, viste sig i RTI-modelleringen at være et lodret bånd af sammenhængende trekanter, som er næsten slidt af. Trekantmønsteret er sjældent og hidtil kun fundet på fem genstande fra den del af jægerstenalderen, som øksen tilhører.

Andre af undersøgelsens resultater og øksens spændende historie er offentliggjort i det nyeste nummer af SKALK og på Videnskab.dk.

Udtegning af øksens indridsede mønstre. Kilde: Skalk.
Udtegning af øksens indridsede mønstre. Kilde: Skalk.

RTI – et museumsværktøj for fremtiden

RTI-metoden er udviklet af organisationen Cultural Heritage Imaging, der bl.a. har en række amerikanske og europæiske universiteter samt museer som partnere.

Programmet er derfor gratis og kræver blot et digitalt spejlreflekskamera, et fotostativ og en mobil blitz/lampe.  Metoden har også andre fordele. 

RTI-optagelser kan bruges af forskere, som sidder fjernt fra de genstande, de studerer. Optagelser kan også skåne historisk vigtige, men skrøbelige genstande mod at blive håndteret ofte.

Endelig giver metoden med sin 3D overflademodellering mulighed for at finde oversete detaljer på nedslidte eller dårligt bevarede overflader af f.eks. træ, sten eller metal. Dermed kan metoden, bogstaveligt talt, bruges til at se fortidens genstande i et nyt lys.