Udfører en søgningSøg

Enestående kirkespir og byggesjusk i Assens Kirke

27. november 2012

Nationalmuseet genopdager Danmarks bedst bevarede kirkespir og afslører byggesjusk i Assens Kirke.

Assens Kirke har et sjældent ottekantet tårn med spir. Det hørte oprindelig til en kirke, som blev revet ned og erstattet af den nuværende i 1490. Foto: Nationalmuseet
Assens Kirke har et sjældent ottekantet tårn med spir. Det hørte oprindelig til en kirke, som blev revet ned og erstattet af den nuværende i 1490. Foto: Nationalmuseet

- Det er en skjult arkitektonisk skat og noget nær et mirakel, at det stadig er bevaret, siger redaktør ved Danmarks Kirker på Nationalmuseet Mogens Vedsø om det unikke kirkespir, han og kollegaen Thomas Bertelsen har genopdaget i Assens Kirke.

Kirkespiret fra 1470 viser sig at være det mest intakte og bedst konstruerede danske kirkespir, der er bevaret fra middelalderen. Indtil for nylig var alle overbeviste om, at spiret var flere hundrede år yngre, end det er.

- Vi har set tegninger af et nyt spir til Assens Kirke fra 1865, og vi regnede med, at det var skiftet ud i forbindelse med den store kirkerestaurering sidst i 1800-tallet, så vi var mildest talt meget overraskede over, at det er den oprindelige mere end 500 år gamle trækonstruktion, der stadig gemmer sig under spirets kobberplader, fortæller Mogens Vedsø.

Han er meget imponeret over den håndværksmæssige præcision, detaljerigdom og kvalitet i byggeriet. Man kan stadig se stigehuller i bjælkerne fra de stiger, som tømrerne bevægede sig rundt på, mens de byggede spiret.

Fyrede nederlandske murere

Den skæve kirkemur i Assens Kirke hælder stadig. Foto: Nationalmuseet
Den skæve kirkemur i Assens Kirke hælder stadig. Foto: Nationalmuseet
Træværket i Assens Kirkes spir med den 12 meter lange centrale træstolpe er bygget cirka 1470. Foto: nationalmuseet
Træværket i Assens Kirkes spir med den 12 meter lange centrale træstolpe er bygget cirka 1470. Foto: nationalmuseet

Ikke alt i Assens kirke er lige godt håndværk. Thomas Bertelsen kan afsløre, at kirkebyggeriet nær var gået galt, rigtig galt.

- Muren i højkirken begyndte ligesom det skæve tårn i Pisa at skride tidligt i byggeriet, og kun en meget dygtig indsats fra håndværkerne redede kirken fra at kollapse, siger Thomas Bertelsen.

Det lykkedes at redde muren, og den står stadig, selvom den hælder mere end en halv meter.
Men meget tyder på, at det nederlandske byggehold, som påbegyndte byggeriet, blev afskediget på grund af den skridende mur.

- I det øjeblik nogen begyndte at rette muren op, skiftede byggeriet karakter. De nederlandske bygningstræk forsvandt, måden de lagde stenene på er anderledes, ligesom vinduerne også ændrede karakter, forklarer Thomas Bertelsen.

Han er ikke sikker på, det alene skyldes dårlige håndværkere. Assens stod nemlig uden kirke, og byggeriet skulle gå meget hurtigt. Det er derfor også muligt, at bygherren pressede håndværkerne ud over det rimelige.

Mogens Vedsø og Thomas Bertelsen fremlægger deres undersøgelser af Assens Kirke i det kommende bind af bogserien Danmarks Kirker: Kirkerne i Assens, Vor Frue Kirke. Den udkommer 27. november og støttes af Augustinusfonden.

Fakta: Vor Frue Kirke i Assens

Assens Kirke er indviet til Vor Frue. Den er den næststørste kirke på Fyn. Tårnet fra 1470 var del af en kirke, som kort tid efter blev revet ned. I stedet byggede man det nuværende kor og skib, som stod færdig cirka 1490. Kirken rummer mange nederlandske træk i arkitekturen, hvilket er tydeligst i kirkens tårn, der ligesom en del nederlandske kirketårne er ottekantede.

I 1865 udarbejdede arkitekten Christian Hansen tegninger til restaurering af kirken herunder spiret. I 1881–84 restaurerede arkitekterne Lendorf og Herholdt kirken på baggrund af Christian Hansens tegninger, men af forskellige årsager blev det nye spir aldrig sat op.

For yderligere information kontakt:

Mogens Vedsø, redaktør ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 61 35
Thomas Bertelsen, redaktør ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 61 32
Henrik Schilling, presseansvarlig Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 16