Historien om Danmarks Nyere Tids samling
Kunst- og Industriudstillingen i København 1879
Danmarks Nyere Tids samling har sine rødder i Dansk Folkemuseum, der blev grundlagt i 1881 som et resultat af stifteren Bernhard Olsens arbejde på Kunst- og Industriudstillingen i København i 1879. Her stod han for en udstilling om den danske almuebefolkning.
I 1885 blev Dansk Folkemuseum åbnet for offentligheden. Bernhard Olsen blev leder af Folkemuseet i samarbejde med en komité, som bl.a. talte Nationalmuseets direktør, arkæolog J.J.A. Worsaae.
Dansk Folkemuseum og dets stifter Bernhard Olsen
Bernhard Olsen var født i København i 1836. Han uddannede sig til xylograf, men hans store interesse for historiske dragter førte senere til en karriere som kostumier ved Det Kongelige Teater. I årene 1868-1885 var han direktør for Tivoli.
Inspireret af datidens verdensudstillinger skabte Bernhard Olsen i 1885 Skandinaviens første voksmuseum (Panoptikon) med figurer og interiører.
I samme hus, Panoptikonbygningen ved Hovedbanegården, slog han dørene op for Dansk Folkemuseum, hvor han bl.a. havde indrettet en række bondestuer. Indtil sin død i 1923 viede Bernhard Olsen sit liv til Dansk Folkemuseum, der fra 1897 også udstillede bygninger i Kongens Have ved Rosenborg, hvilket i 1901 blev til Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby.
Nationalmuseets III afdeling
I 1920 overgik det selvejende Dansk Folkemuseum formelt til Staten og blev en del af Nationalmuseet.
I 1936 blev de to museer også i praksis lagt sammen, da Dansk Folkemuseum flyttede ind i det ombyggede og nyindrettede Prinsens Palæ i København, hvor nye udstillinger åbnede i 1938.
Dansk Folkemuseum skiftede navn til Nationalmuseets III afdeling, og samtidigt voksede arbejdsområdet betragteligt. En række forskningsinitiativer blev sat i værk hvoraf de vigtigste var Nationalmuseets etnologiske Undersøgelser (NEU) i 1940; Nationalmuseets herregårdsundersøgelser i 1940; Nationalmuseets Bondegårdsundersøgelser i 1944; Nationalmuseets indsamling af industri- håndværker – og arbejdererindringer (NIHA) i 1951; Nationalmuseets købstadsundersøgelser i 1954; Nationalmuseets mølleudvalg i 1953 samt The International Secretariat for Research on the History of Agricultural Implements i 1953. Samtidig foregik den almindelige museale virksomhed.
Samlingerne voksede samtidigt betragteligt og indeholder i dag uvurderlige genstande, fotografier, film og beretninger om hverdagsliv og – kultur fra alle sociale lag i hele det danske samfund gennem mere end 300 år. Samlingerne suppleres stadig og forfines, ligesom nye forskningsbestemte emner tages op.
Universitetsfaget Materiel Folkekultur (senere: Europæisk Etnologi) blev oprettet i 1957 med udgangspunkt i museets samlinger og arkiver og i 1959 blev professoratet besat med folkemuseets daværende leder, Axel Steensberg. I de samme år erhvervede Nationalmuseet en række ejendomme langs Mølleåen i Nordsjælland, ligesom Frilandsmuseet udvidede sit areal betragteligt. Universitetsinstituttet og museerne udgjorde en helhed, og III Afdeling flyttede ind i bygningerne i Brede, hvor også Nationalmuseets bevaringsværksteder mm., blev placeret. Hovedudstillingerne forblev i København.
Danmarks Nyere Tid
I 1986-1997 indgik III Afdeling i et tiår atter i en sammenhængende Nyere Tids Afdeling med Frilandsmuseet og Frihedsmuseet. I denne periode åbnede afdelingen bl.a. udstillingerne ”Krop og Forklædning” og ”Industriens Vugge”, begge i 1993 og med placering i Brede. Brede Hovedbygning blev ligeledes genåbnet for publikum i 1993. I 1997 blev de tre enheder skilt, og den del, der havde udgjort Dansk Folkemuseum blev omdøbt til Nyere Tids Samling. I 2001 åbnede enheden den store permanente udstilling ”Danmarkshistorier 1660-2000” i Prinsens Palæ. I 2003 flyttede Danmarks Nyere Tids arkiver og kontorer, som nu var betegnelsen, atter til Nationalmuseet i København, men enheden opretholdte tillige sæsonåbne udstillinger i Brede. I 2009 åbnede Danmarks Nyere Tid den permanente udstilling ”Brede Værk” i de gamle fabriksbygninger i Brede.
Nyere Tid og Verdens Kulturer
Fra 2010 har Danmarks Nyere Tid indgået i tæt samarbejde med Etnografisk Samling, og begge samlinger danner fra 2014 sammen med Musikmuseet og Carl Claudius’ Samling Nationalmuseets enhed Nyere Tid og Verdens Kulturer.