Udfører en søgningSøg
24. februar 2021

En hemmelighedsfuld pige fylder 100 år

For præcis 100 år siden – den 24. februar 1921 – stødte gårdejer Peter Platz på Egtvedpigens hårde egetræskiste. Han var i færd med at fjerne en gravhøj, så han kunne udnytte sin mark bedre.

Heldigvis rørte han ikke selv ved kisten i højen, men henvendte sig til Nationalmuseet, som bragte kisten til museet, hvor et langvarigt arbejde med konserveringen kunne gå i gang. Egtvedpigen var reddet.

I dag ligger Egtvedpigen stadig i sin kiste foret med et koskind, så hun kunne ligge blødt.

Men hvem var hun?

Soldanser med øl i kisten
Ved at datere årringene i Egtvedpigens kiste kan hendes gravlæggelse dateres til juni eller juli 1370 f.Kr. – det var dér, træet blev fældet.

Den store høj over hendes grav signalerer, at hun må have været en person af betydning.

Hendes tænder afslører, at hun var 16-18 år, da hun døde. På kroppen bar hun en kort trøje og et knælangt skørt af uldsnore, mens hun på maven bar en plade af bronze udsmykket med spiraler. Det kunne tyde på, at hun var en soldanser, der med rituelle danse tilbad solguden – hvor selv solen glimtede i bæltepladen.

I kisten lå en tøjbylt med brændte barneknogler fra et 5-6-årigt barn, der muligvis var en yngre søskende, og ved fodenden stod en lille spand af bark med rester af hvedeøl krydret med porse, som for nyligt har fået nyt liv igen.

For på helt utrolig vis er det lykkedes forskere fra Nationalmuseet og brygmesteren på Skands bryggeri at genskabe netop den øl!

Var Egtvedpigen dansk?
Egtvedpigens er blevet et nationalklenodie, og derfor vakte det også opsigt, da Nationalmuseets forskere – sammen med forskere fra bl.a. Københavns Universitet, Gøteborg Universitet og Bradford Universitet - i 2015 ud fra analyser af strontiumisotoper opdagede, at Egtvedpigen må være kommet langvejsfra til Danmark.

Siden er mange andre individer fra bronzealderen – fundet både i Danmark og i resten af Europa – blevet analyseret. De bekræftede, hvad Egtvedpigen havde peget på: Bronzealderen var meget anderledes, end vi troede!

Der var langt større mobilitet, end vi hidtil har troet, og der eksisterede et stort netværk med handel og udveksling af viden på tværs af hele Europa. Man kan sige, at globaliseringen begyndte i bronzealderen. Og måske særligt opsigtsvækkende er det, at det ikke kun var mændene – altså krigerne – der rejste over lange strækninger. Kvinderne gjorde det også. Det er Egtvedpigen en af flere eksempler på.

Kan gemme på flere hemmeligheder
I flere gravfund fra bronzealderen er kvinder, også med snoreskørt, fundet begravet med store, smukke dolke med spiralornamenter, hvilket er et tydeligt magtsymbol. Nogle af bronzealderens kvinder havde derfor mere magt, end vi tidligere forestillede os.

Selvom det er 100 år siden, vi fandt Egtvedpigen, har hun de seneste år åbnet vores øjne helt på ny for den virkelighed, hun levede i.

I takt med at nye videnskabelige metoder udvikles, kan man håbe, at Egtvedpigen vil fortsætte med at afsløre hemmeligheder fra fortiden.

Læs mere om Egtvedpigen her.

Se også