Vikingetiden er en periode i Skandinaviens historie, som for eftertiden står i et helt specielt lys. Det var tiden, hvor de skandinaviske lande udfordrede de største magter i Europa. I løbet af vikingetiden skete store forandringer. De første byer blev grundlagt, og der skete en samling af de nordiske riger, som vidner om opbyggelsen af en effektiv og magtfuld centralmagt.
Vikingetiden strakte sig over ca. tre hundrede år fra slutningen af 700-tallet til slutningen af 1000-tallet. Den første skriftlige kilde om vikingernes togter er fra 793, hvor munken Alkuin beskriver det brutale angreb på klostret ved Lindisfarne ud for Nordenglands østkyst. Slaget ved Hastings i 1066 markerer afslutningen på vikingetiden.
Vikingetiden er overgangstiden mellem oldtiden og middelalderen. I denne periode skete der en markant teknologisk, samfundsmæssig og religiøs udvikling i Skandinavien. Samfundet havde udviklet sig fra at være baseret hovedsagelig på landbrug og fiskeri til nu at have en mere blandet økonomi.
Byerne var centrum for specialiserede håndværk og handel med et veludviklet distributionssystem og med en velorganiseret administration.
Fra at være et område der bestod af flere små kongedømmer, udviklede Danmark sig i løbet af vikingetiden til et samlet kristent rige i tæt samspil med den europæiske udvikling.