Trelleborg og vikingetiden
Vikingetiden er en periode i Skandinaviens historie, som for eftertiden står i et helt specielt lys. Det var tiden, hvor de skandinaviske lande udfordrede de største magter i Europa. I løbet af vikingetiden skete store forandringer. De første byer blev grundlagt, og der skete en samling af de nordiske riger, som vidner om opbyggelsen af en effektiv og magtfuld centralmagt.