Asatro og kristne grave

I begyndelsen af vikingetiden, før vikingerne blev kristne, fandtes der mange forskellige typer af begravelser.

Nogle mennesker blev bare begravet i et hul i jorden, mens andre fik større begravelser. Hvis man havde magt og indflydelse i vikingetidens samfund, kunne man f.eks. blive begravet i et skib, i en vogn eller i et kammer bygget af træ. Man kunne også få rejst en gravhøj over sig. De skriftlige kilder fortæller også om vikinger, der blev brændt sammen med deres skibe til havs. Disse begravelser kan arkæologerne ikke finde spor af.

Når arkæologerne finder grave fra vikingetiden, så er det gaverne, som de døde fik med sig i graven, der fortæller om, hvor rige de var. Gaverne kan også vise os, om det er en mand eller en kvinde, der er begravet. Mænd og kvinder fik nemlig ikke altid det samme med i graven.

Mænd kunne blive begravet med våben, værktøj eller jagthunde. Kvinder derimod kunne få ting som smykker, redskaber til at fremstille tøj med eller husholdningsting med sig i graven. Både mænd og kvinder kunne få kamme og mad med på rejsen til det næste liv. Inden Danmark bliver kristent, finder arkæologerne sjældent barnegrave. Først da landet bliver kristent, blev børnene begravet på kirkegården sammen med de voksne.

Efter kristendommens indførelse skifter gravene også udseende. Nu blev de fleste begravet i trækister. Mange blev svøbt i et ligklæde, inden de kom ned i graven. Et ligklæde er et stykke stof, som den døde bliver rullet ind i. I slutningen af vikingetiden blev det normalt, at kristne ikke fik gaver med i graven. Der findes dog undtagelser, hvor familien alligevel har givet afdøde gaver med i graven. Det skyldes sikkert, at vikingerne skulle vænne sig til den nye tradition.

Graven fra Bjerringhøj

Graven fra Oseberg