På Djengis Khans stepper

Træd ind i de mongolske nomaders verden, når Nationalmuseets særudstilling ”På Djengis Khans Stepper” åbner 8. juni. Forude venter en tidsrejse i den transsibiriske jernbane, en himmelstræbende ger, en magisk bålplads og en krigermumie.

Steppernes hersker, Djengis Khan, rejste et storslået rige på de mægtige mongolske sletter i 1200-tallet. Herfra galopperede hans horder af ryttere ud og erobrede verden fra Kina til Østeuropa. Rytterne slog aldrig rod. Når årstiden skiftede, pakkede de alt, hvad de ejede på karavaner og drog videre.

Nu kan Nationalmuseets gæster møde folket på de mongolske stepper, som stadig rejser med Djengis Khan i ånden under den bagende sol eller i isnende kulde.

I udstillingen træder man direkte ind i en raslende togvogn, der gungrer over skinnerne. Næsten 1000 år passerer forbi vinduet. Først galopperer Djengis’ ryttere forbi i en støvsky, og til sidst overhaler toget en karavane af tætpakkede firehjulstrækkere. Når man stiger ud af togvognen, står man på stepperne foran en stor ger, mongolernes transportable hjem. Ilden fra bålpladsen knitrer, og skygger fortæller om folkehelten Djengis Khan. I geren udfoldes nomadernes kulturhistorie, der kredser om at være på evig rejse med deres dyreflokke.

"De mongolske nomader og krigere fascinerer, fordi de har opgivet en nagelfast tilværelse. De deler den omrejsende livførelse med andre kulturer fra en gammel verden, men få har overlevet og er vandret videre i historien ligesom mongolerne. I modsætning til vores samfund i Danmark indordner de sig naturen, og de tilstræber en livførelse, som efterlader mindst aftryk på jorden. Det kan vi stadig lære af”, fortæller Museumschef Anni Mogensen.

En kvinde fra Khalkh-mongolerne

Et besjælet landskab

Den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen rejste ud og indsamlede kulturskatte hos mongolerne i årene 1936-1939. Alt fra hverdagsting til rituelle genstande tog han med hjem til Nationalmuseet. De kan nu ses i udstillingen, som er kulminationen på næsten100 års etnografisk arbejde med at indsamle, dokumentere og analysere de mongolske nomaders kultur.

Samlingerne fra Henning Haslund-Christensens ekspeditioner omfatter mere end 3.500 genstande. De fremstår som et vidnesbyrd om en storslået kultur, der lever den dag i dag. Carlsbergfondet støttede disse og andre ekspeditioner til verdens nomadefolk og bekostede udgivelsen af det 15 bind store bogværk om dansk nomadeforskning. Det sidste bind ”Among Herders of Inner Mongolia” udkom i 2017.

”Henning Haslund-Christensens samling er en af kronjuvelerne i Nationalmuseets ekspeditionssamlinger fra det 20. århundrede. Der er alt fra hverdagsting til shamandragter. Genstandene gemmer på historier om relationer mellem stammer, om hierarkier og magt, forholdet mellem guder og mennesker, dyr og landskaber. I et brev hjem skrev Haslund, at til alt, som mongolerne har lagt hånd på eller kastet et blik på, er knyttet en legende”, fortæller museumsinspektør Christel Braae.

Se mumien af en Djengis-kriger
I 2016 gjorde man et opsigtsvækkende fund i Altai Hagt bjergene i den vestlige del af Mongoliet. Her fandt man mumien af en mand, som kan have været en af Djengis Khans krigere. For mere end 800 år siden blev han lagt i en udhulet træstamme. Manden har været fuldt påklædt med silkekjortel og klædedragt, læderstøvler med filtforing og pelshue. Hans sadel, stigbøjler, bue, pilekogger med pile, trætallerkener og læderposer med proviant er lagt med i kisten til efterlivet. Mumien kan man også se i udstillingen.

I oktober 2018 blev han skannet på Århus Universitets Institut for Retsmedicin.
Skanningen afslører bl.a., at han har haft ondt i bagen, og at han skulle udholde en slem tandpine. Hans lænd er slidt af et helt liv på hesteryg. De seks tænder, han har tilbage i munden, er også slidt ned, og så døjede han med en slags paradentose. I sine sidste år har rytteren med stor sandsynlighed kun fået flydende kost. Læs mere om de nye undersøgelser på Moesgaard Museum.

Kort om Djengis Khan og hans imperium
Djengis Khan (1162-1226) er kendt for sine utrolige ekspansioner og for sin grusomhed på slagmarken. Mindre kendt er han for sin fremsynethed. Han indførte den første lovgivning, et moderne postvæsen og samlede mongolerne som ét folk i et imperium fra 1206 til 1386. Han indførte immunitet for diplomater og ambassadører. I kølvandet på erobringerne gav han de erobrede folkeslag religionsfrihed og åbnede for frihandel. Han omdannede Silkevejen til en af de første og største frihandelszoner. I dag er han en national-og folkehelt, som besegler mongolernes historie som et forenet folk.
Udstillingen

”På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader” er udviklet af Moesgaard Museum i samarbejde med Nationalmuseet. Se udstillingen på Nationalmuseet fra 7. juni til. 8. september 2019.

På Djengis Khans stepper - Mongoliets nomader er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Spar Nord Fonden.

Se dokumentarfilmen "Fædre og sønner"

Dokumentarfilmen 'Fædre og sønner' følger Michael Haslund-Christensen og hans far, den gamle hofmarskal Søren Haslund-Christensen på en rejse til Mongoliet i bedstefarens fodspor. De følger en gammel historie om, at Henning Haslund Christensen levede et dobbeltliv på stepperne som britisk agent og våbensmugler.
Se filmen på museet alle torsdage i august kl. 14.00. filmen er inkluderet i entrébilletten. 
Se traileren fra filmen

Livet på Mongoliets stepper endte i Danmark

Tre spørgsmål til Mongoliet ekspert Christel Braae. I 20 år har hun studeret Henning Haslund-Christensen og skattene fra hans ekspeditioner til det gamle rytterfolks rige i Mongoliet. Han indsamlede 3.500 genstande til Nationalmuseet. De er i dag en verdensberømt kulturarv.

Hvorfor er er Henning Haslund-Christensens nomadesamling noget særligt?

"Den dækker alle områder af tilværelsen på stepperne. Hverdag, fest og religiøse ceremonier. Andre museer i verden har mere begrænsede samlinger, som i brudstykker fortæller om nomadernes liv.  Nationalmuseets samling er en af de helt store ekspeditionsberetninger i de 20 århundrede, og sammen med Knud Rasmussen blev Henning Haslund-Christensen en af de store helte i mellemkrigsårene, fordi han hjembragte store kulturskatte, som han formidlede til danskerne i bøger, foredrag og levende udstillinger." 

Hvordan lykkedes det ham at få fat i så mange genstande hjem?

"Han vandt tillid hos de folk, han besøgte, og han købte tingene af dem, eller også har de foræret ham dem. Han levede sig ind i deres verden og tog deres legender og myter til sig, og han lavede lydoptagelser af deres musik, som man kan høre i udstillingen. Han lærte sproget, og han var der flere år ad gangen. Rejserne var hans metier. Han havde succes med to bøger, som han skrev efter den første rejse. Den sidste rejse til Mongoliet var finansieret af både Carlsbergfonddet, Undervisningsministeriet og flere private donorer." 

Hvilke genstande synes du er mest interessante?

"Det er dragterne, for der er alt. Fra inderst til yderst og med alverdens tilbehør - hatte, støvler, smykker og bælter. Det er dragter fra almindelige mennesker, adelen og shamaner. Det er også dragtsamlingen, Nationalmuseet er kendt for ude i verden. Og ikke mindst geren - mongolernes transportable hjem. Den er så fint et håndværk og så velbevaret. Fx er det svært at se på den udstillede tagfilt, at den rent faktisk stammer fra tidligt i 1930erne." 

Læs mere om baggrunden for udstillingen 'På Djengis Khans stepper' i Christel Braaes artikler om buddhismens historie i Mongoliet og den danske ekspeditionsleder Haslund Christensen:

Templer og klostre i Mongoliet | printvenlig udgave

Med Haslund på ekspedition i Mongoliet | printvenlig udgave