Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Frivillige til Børnenes Museum


Bliv frivillig på Børnenes Museum

Vil du være med til at formidle historien på en hyggelig og rar måde, og kunne du tænke dig give Børnenes Museum en håndsrækning på en fast dag om ugen og blive en del af et stærkt fællesskab?

Børnenes Museum er en af de mest besøgt dele af Nationalmuseet, og det er her børnene får historien i hænderne, når vi giver både skoleklasser og børnefamilier en introduktion til at gå på museum. I børnehøjde, hvor man må røre ved alt!

Som frivillig er du her en fast dag om ugen, på et hold sammen med andre frivillige. I samarbejde med dine kollegaer og vores forskellige sjove og historiske genstande, går arbejdet ud på at facilitere børnenes besøg og formidle kulturhistorien til vores yngste besøgende. Det er ingen forudsætning at du kan kongerækken hverken forfra eller bagfra, men du skal være glad for børn og for at formidle.

De hold du indgår i som frivillig, fungerer både som arbejdsfællesskaber og sociale fællesskaber, hvor mange også mødes udenfor museet til en månedlig frokost eller et årligt julearrangement. Og vi arrangerer selvfølgelig også sociale arrangementer som du er mere end velkommen i – fra vores sommerudflugt udi det danske museumslandskab til vores månedlige møder, der ofte akkompagneres med en rundvisning.

Tidligere ansættelser eller erfaring ikke afgørende, men du skal have lysten til at omgås børn. Du er velkommen til at kontakte museumsinspektør Rikke Tjørnehøj på telefon +45 41 20 60 59 eller på mail: rtj@natmus.dk