Musik & instrumentbygning - lærerguide

Musikfaget spiller en central rolle i Ears On-forløbene, fordi kvalificeret instrumentbygning forudsætter en forståelse for musikkens grundelementer: klang, tonehøjde, volumen osv. Det forudsætter også en viden om instrumenters lyddannelse (fysikkens spilleregler) samt en viden om og nysgerrighed på instrumentets 'spilbarhed' (spilleteknikker). Derudover skal instrumenterne kunne bruges til efterfølgende at komponere musik på, hvilket kræver grundlæggende viden om musikkomposition.

Elevernes forståelse for fagtermer stimuleres gennem vekselvirkning mellem hands on-arbejdet på værkstedet og den løbende italesættelse af, hvad de er i gang med at lave. Der er også god plads til at tale om musik mere generelt, om lydens egenskaber.

Der kan arbejdes med et åbent kompositorisk rum, eller eleverne kan arrangere kendt stof for egne instrumenter. Der er rig mulighed for at forstærke instrumenterne med kontaktmikrofoner eller at optage lydene og lade dem indgå i soundscapes af forskellig art. Musikforløbet kan kombineres med andre videnfelter og fagligheder, hvor musikinstrumenter undersøges generelt, globalt og lokalt; for eksempel - knyttet til geografiske vilkår (Musik & natur), til musikkens funktion og klangidealer (Musik & funktion), og til soundscapes og lydinstallationer (Musik & rum).

Når eleverne selv bygger instrumenter, oplever de musikkens fysiske side indefra - de får ejerskab til instrumentet. De bliver klogere på den håndværksmæssige dimension af instrumentbygning og får et konkret forhold til forskellige byggematerialer. Fordi det ikke er 'almindelige' instrumenter, kan lyddannelsen og arbejdet med klang og udtryk blive frisat fra forventninger om, hvordan musik 'skal' lyde.

Eleverne trænes i at tale om musik som lyd, bestående af parametre som klang, tonehøjde, varighed m.m. De bevidstgøres om lydkvalitet og musikkens mulige diversitet ud fra en helt konkret anvendelse af de musikfaglige parametre (se forløbet Musik & rum). 

Når eleverne forstår musikkens funktion - hvilken rolle musik spiller til fest eller når de er alene, hvorfor netop den musik egner sig til den situation - kan de lettere forstå den musikkultur, de er omgivet af. Når eleverne komponerer musik, finder de ud af, at de selv kan skabe en stemning og derigennem påvirke en situation (se forløbet Musik & funktion). 

Når de retter blikket mod resten af verden og tidligere tider, får eleverne et globalt og lokalt indblik i instrumenternes mangfoldighed og musikkens sociale, kulturelle og personlige funktion (se forløbet Musik & natur). 

Forløbet består overordnet af tre forskellige skabende processer: Instrumentbygning, komposition og fremvisning/koncert. De tre processer igangsættes i samspil med viden og refleksion fra enten musikfaget eller et af de øvrige involverede fag.

Instrumentbygningen og kompositionsprocessen flettes sammen for at sikre, at der hele tiden sker en udveksling mellem at samle viden, ide-generere, bygge, lytte og komponere. På den måde får eleverne mulighed for løbende at rette deres instrumenter til i forhold til deres behov og ideer. Og de får italesat deres observationer og ideer: Måske skal instrumentet kunne spille nogle andre toner, have en anden klang eller kunne spille kraftigere. Ved at flette processerne sammen får eleverne brugt deres observationer og ideer på kryds og tværs. 

Der kan arbejdes med et åbent kompositorisk rum, eller eleverne kan arrangere kendt stof for egne instrumenter. Der er rig mulighed for at forstærke instrumenterne med kontaktmikrofoner eller at optage lydene og lade dem indgå i soundscapes af forskellig art.

Både instrumentbygning og komposition er kreative og innovative processer med konkrete slutprodukter. På den måde har eleverne hele tiden et motiverende mål for øje med deres kreative arbejde. Begge processer benytter sig af klasse-introduktioner kombineret med gruppeafprøvninger forud for, at eleverne skal arbejde i mindre grupper. Dette for at sikre, at alle elever har en klar fornemmelse af opgaven, inden de selv går i gang. Disse samlinger giver også en fælles forståelse at tale ud fra, når eleverne efterfølgende arbejder i de mindre grupper.

I de perioder af forløbet, hvor eleverne arbejder ude i grupper, anbefaler vi, at de arbejder i korte arbejdsgange (30 minutter), afbrudt af korte fællespræsentationer og fælles evalueringer. På den måde har grupperne hele tiden et mål at arbejde hen imod (næste fællespræsentation). Samtidig får de gavn af videndeling og sparring på tværs af grupperne.

• Eleverne introduceres til fysikken bag musik, instrumenter og lyddannelse.
• Eleverne introduceres til grundlæggende musikinstrumenttyper.
• Eleverne introduceres til musikkens forskellige funktioner.
• Eleverne analyserer musik og instrumenter, som indgår i forskellige situationer.
• Eleverne planlægger og bygger instrumenter.
• Eleverne komponerer deres eget stykke musik til en bestemt situation, og de opfører musikken i situationen.

• Hvordan laver et musikinstrument lyd?
• Hvordan bruger vi musik?
• Hvordan hænger fysik og musik sammen?
• Hvordan komponerer du musik til en bestemt situation? 
• Hvordan komponerer du musik til et bestemt sted?

Læs endvidere om Tegn på læring og forslag til evaluering under menupunktet Evaluering.

Der er flere muligheder for at anvende forløbet i sammenhæng med Åben Skole:

• Ved at inddrage musikskolelærere eller andre musikere, som kan bringe deres instrumentkendskab og spilleteknik ind i processen. De vil kunne hjælpe eleverne med at udvide de musikalske muligheder, få nye ideer til hvordan deres instrument kan bruges og kvalificere deres klangarbejde og spilleteknikker. 
• Ved at inddrage musikinstitutioner som Musikmuseet/Nationalmuseet eller en anden institution med en instrumentsamling, til at udvide elevernes viden og erfaringer med instrumenter og instrumenttyper og som inspiration til deres egen instrumentbygning. 
• Ved at inddrage en komponist i kompositionsfasen.