Udforsk lystslottet og haven
Faretruende tæt på Møns stejle klinter ligger det lille eventyrslot Liselund fra 1792. Her kunne Herskabet lade romantikken udfolde sig i et helt forunderligt haveunivers, mens de selv trak sig tilbage og dyrkede oplysningstidens filosofier med deres åndsfæller.
Historien om Liselund
Hvor bøgen spejler sig i bølgen blå bygger ægteparret Calmette et lystslot. Her kan de dyrke deres kærlighed i tæt pagt med naturen. I deres store have kan vandringsmanden gå mangen sti vild, mens slottet er udsøgt enkelt indrettet som et miniatureslot. Mange af hovedbygningens nødvendige funktioner er tryllet væk og placeret rundt omkring i små, eksotiske havepavilloner.
Slottet ud i haven
Adelsparret de la Calmette bygger Liselund som et lyststed, et refugium. Det gør de i samme periode, som romantikkens sjælefulde tanker sniger sig ind på oplysningstidens rationelle filosofier. Den romantiske have byder på mange uventede eventyr, helt i pagt med tidens ånd. Antoine og Lisa rejser Europas romantiske haver tynde for at samle inspiration til deres drømmerige.
På Liselund bliver få men udvalgte gæster indlogeret i Måneværelset i det norske hus, der ligger ensomt på en bakkekam med udsigt over Øresund. Andre gæster rykker ind i det rustikke schweizerhus, der både byder på gæsteværelser og gildestue, samtidig med at det på diskret vis huser de uundværlige tjenestefolk.
En ny og udsøgt dyr drik fra Østen, hedder Te. Den nydes ’under fjerne himmelstrøg’, når Herskabet drager på udflugt til havens kinesiske lysthus.
Liselund for evigt
Ofte ender rejsen med at blive et mål i sig selv. Forhåbentlig også for Antoine og Lisa, der begge dør i starten af 1800-tallet, og derfor ikke når at nyde deres pragtfulde lystejendom i mange år.
Liselund går i arv til deres eneste søn og sælges videre ved hans død i 1820. Hans enke får dog lov at blive boende på det lille slot resten af sine dage. Martha de la Calmette holder hof for prominente gæster på Liselund i de næste 57 år. Guldalderens kunstnere valfarter nu til stedet, og dermed lever den romantiske ånd videre og foreviges i deres værker.
Den dag i dag står Liselund som for 200 år siden, og Nationalmuseet sørger for at bevare det for eftertiden.
