Hvad er klunkestil?
Den stil, som grosserer Rudolph Christensens hjem er præget af, kaldes klunkestil. Den har fået sit navn efter de utallige "klunker", dvs. små kugler af radiært stillede uldtråde, som tiden anvendte i rigt mål ikke alene på gardiner, portierer, sofaer og stole, men også som kantning på bordplader, hyldehjørner og meget andet. Klunkerne blev så dominerende, at de med rette har givet navn til en hel stilperiode, der har i landet varede fra ca. 1880 til omkring 1900. Det var possementmagerne, der fremstillede dem i forbindelse med sirligt udførte borter og kvaster.
Det er iøjnefaldende, at tekstilerne dominerer meget i klunkeperioden. Her i familien Christensens hjem er mange sofaer og stole helt overpolstrede, og de overdådige portierer og gardiner er usymmetrisk draperet på kunstfærdig vis, også gulvene er i flere rum helt belagt med tekstiler. Det var en mode, der var slået an både i Europa og Amerika.
Det kunstneriske og eksotiske
I dagligstuen og i herreværelset er anbragt staffelier med et eller flere indrammede billeder på. Det var en meget udbredt mode i klunketiden. Man tilstræbte på den måde at give stuerne et vist kunstnerisk præg som i et atelier. Af samme grund brugte man buketter af tørrede blomster og blade, såkaldte "Makartbuketter" opkaldt efter den østrigske maler Hans Makart, hvis atelier i Wien var luksuriøst udstyret med netop den form for dekorationer.
Interessen for det eksotiske gav sig udslag i anbringelsen af store viftepalmer og på væggene hængte man ofte billeder af let tilslørede haremskvinder eller af beduiner i ørkenlandskaber. En anden interesse var det nationalhistoriske, som også ses i klunkehjemmets malerier og dekorationer. Eksempelvis er papmachevasen på bordet i dagligstuen med et fint maleri af Frederiksborg Slot.
Rokoko, barok og gotik i én skøn blanding
De mange udskårne møbler blev fremstillet i flere forskellige stilarter. Man efterlignede både rokoko, Louis XVI og gotik, men senere blev renæssance og barok det mest eftertragtede, som her i klunkehjemmets stuer. Branden på Frederiksborg Slot i 1859 og den følgende indsamling til genopbygningen af slottet, gav fornyet interesse for de gamle stilarter. Men det var ikke en speciel dansk mode. På verdensudstillingen i London 1851 var netop det nye og mest moderne renæssance og barok, der hurtigt bredte sig til hele Europa. Man efterlignede ikke de gamle stilarter slavisk, men omformede dem i tidens smag.
Karakteristisk for moden i sidste halvdel af 1800-tallet var, at man brugte flere forskellige stilarter på samme tid og ofte i samme hjem. Det hænger sammen med, at man ønskede at give de enkelte rum karakter efter beboeren. Et herreværelse skulle virke mørkt og dystert, præget af alvorligt arbejde, mens ungpigeværelser skulle være lyse og lette. Fruens boudoir var ofte i rokokostil.
Klunketidens møbler
Samtidigt med de mange stilefterligninger skabte man møbler, der var helt klunketidens egne. De overpolstrede stole i salonen f.eks. ligner ikke tidligere tiders siddemøbler, og etageren fra salonen er specielt konstrueret til at bære det uundværlige nips. Der er tilmed spejlglas i bagvæggen på etagen, for at det skal se ud som om, der er endnu flere ting på hylderne. Det er et nyt træk, at møblerne skal stå på skrå både i hjørnerne og ude på gulvet. Det samme gælder nipset og de mange fotografier, hvis rammer blev meget fantasifuldt udformet i en stil, der er typisk for netop denne periode. Farvevalget er også helt klunketidens. Der er i klunketidens indretning i høj grad tale om en iscenesættelse af mennesket og især familien. Flere af nipsgenstandene har referencer til kunst og kultur og sender signaler om beboernes dannelse og udover mange billedrammer med fotos af familien og nære relationer ligger der fotografi-og postkortalbums til at bladre i og fremvise både familie- og bekendtskabskreds. I Nationalmuseets Klunkehjem var alle tre damer, fruen og hendes to døtre meget dygtige til forskellige håndarbejder, der også præger hjemmets indretning.
