Udfører en søgningSøg

Få mere ud af jeres besøg

Få mere ud af jeres besøg

Bestil en omvisning eller et foredrag og få et indblik i Frøslevlejrens historie 1944-45, hvor lejren husede det tyske sikkerhedspolitis fanger i Danmark. Hør bl.a. om deres dagligdag i lejren, fangeselvstyret og den konstante trussel om deportation, der kom til at hænge som en sort sky over lejren.

Omvisninger foregår i de originale bygninger. Her fortæller omviseren historien om fangernes ophold i lejren, ved hjælp af originale lydoptagelser, film og genstande. Varighed: 1-1½ time. Pladskapacitet: Maksimum 20 personer pr. omvisning. Er desværre ikke egnede til grupper, der er gangbesværede.

Foredrag foregår i vores foredragssal med inddragelse af historiske fotos og originale genstande. Varighed: 1 time. Pladskapacitet: Op til 100 personer.

Efter endt omvisning/foredrag bør der afsættes tid til at bese udstillingerne på egen hånd.

Bemærk: Grundet Corona retningslinjer er omvisninger foreløbig indstillet. I foredragssalen er der maksimum plads til 28 personer ad gangen.

Kære undervisningsinstitution.

Husk at:

  • Forberede jeres elever fagligt på museumsbesøget.
  • Det er lærernes opgave at holde ro og orden.
  • Færdes roligt og tale dæmpet i udstillingerne af respekt for museets andre gæster.
  • Museet er et erindringssted.

Læs mere under "Omvisning og foredrag".