Skomagerens have, Ødis Bramdrup
Skomagerens have viser tiden omkring 1850. Landskabet på Koldingegnen var præget af mange levende hegn.
På Frilandsmuseet er haven hegnet ind med hassel, og den sydlige ende er hegnet med en klippet tjørnehæk. Klippede hække var tilbage i tiden en østsønderjysk specialitet, som først sent vant indpas i resten af landet.
En af husets tidligere beboere fortalte om de to små buksbomhække, som indhegner et lille solbeskinnet område ved husets gavl. Her kunne man sidde i læ, se ud over haven og arbejde med sit strikketøj eller sytøj.
Ved gavlen står velduftende krydderurter som timian og salvie. I havens bede står pryd- og nytteplanter blandet i det centrale bed, hegnet med lavendel. Bærbuske og køkkenurter er sat langs hækkene.
Bag huset står et hyldetræ. For landbobefolkningen var hylden uundværlig, og det var svært at forestille sig en gård eller et hus uden hyldetræ.
Hylden indtager en vigtig plads i folkemedicinen. Blomsterne blev brugt til te mod hoste eller som feberstillende middel. Suppe af hyldebærrene var et udbredt middel mod forkølelse.
Man mente, at friske hyldegrene stukket i muldvarpeskud kunne jage det lille skadedyr på flugt. Børn lavede fløjter af de bløde hyldegrene, som var nemme at hule ud.