Husmandens have, Årup
Haven ved huset fra Årup er en gammeldags bondehave med afgrænsede afsnit, inddelt af firkantede hække af buksbom. Tidssnittet er ca. 1790.
Buksbommen blev blandt andet brugt til at lave grønne kranse eller buketter af til kistepynt ved begravelser. Man kunne også fint tørre tøj på de kompakte hække.
På vej ind til haven passerer man hjul med reb. Op ad rebene klatrer humlen, som var en vigtig ingrediens i bøndernes øl.
På Fyn og her i huset dyrkede man humle med salg for øje - i en af laderne står en humlepresse til pakning af humlen.
Havens æbletræer er af gamle sorter, hhv. Virginsk Rosenæble og Filippa. I haven vokser blomstrende planter som kejserkrone og Isop.
Isop tiltrækker bier, som sikrer havens bestøvning og honning til beboerne.
Bedene rummer et stort antal duft- krydder og lægeplanter. Duftplanterne blev brugt til potpourri, og frø og urter kunne sælges videre til købstædernes apotekere.