Slægtsforskning om landssvigere
Vil man vide, om en slægtning har været nazist, frikorpsmand eller lignende, kan man søge oplysning i de arkiver, der er omtalt nedenfor. Materialet opbevares ikke på Frihedsmuseet, men på Rigsarkivet eller landsarkiverne.
Da der er tale om følsomme oplysninger om enkeltpersoner, er materialet ikke frit tilgængeligt. Der skal indgives skriftlig ansøgning til det arkiv, som ligger inde med materialet. Det kan ske på en blanket, som kan downloades fra Rigsarkivets hjemmeside.
Centralkartoteket
Centralkartoteket opbevares i Rigsarkivet som en del af Rigspolitichefembedets arkiv.
Man kan søge om adgang til en bestemt persons kort. Et ’kort’, vil i praksis ofte bestå af flere sammenklipsede kort med oplysninger hentet fra mange forskellige kilder.
Centralkartoteket blev grundlagt under besættelsen som opsamlingssted for oplysninger, som via modstandsgrupperne indsamledes om landssvigere med henblik på det kommende retsopgør. Arbejdet blev fortsat efter befrielsen, hvor man kunne inddrage nyt materiale i form af beslaglagte tyske arkivalier mv.
Der er den ulempe ved at benytte kortene i Centralkartoteket, at de indeholder såvel rigtige som forkerte oplysninger. Nogle af de rygter, der cirkulerede om tyskvenlige personer, viste sig senere unøjagtige eller grebet ud af luften. Hvilke beskyldninger der var hold i, måtte retsopgøret i sidste ende afgøre.
Kortene har til gengæld den fordel, at de indeholder oplysninger om forhold, der ikke blev gjort strafbare (f.eks. medlemskab af DNSAP, jf. nedenfor) og om folk, som var døde under besættelsen (faldne på østfronten, likviderede), og hvis forhold derfor aldrig blev nærmere klarlagt gennem en retssag.
For de folk, der kom for retten, vil kortet ofte indeholde oplysning om, hvor og hvornår dommen faldt, og hvad straffen blev. For personer, der blev dømt meget sent under retsopgøret, kan denne oplysning dog mangle.
Nazister - Bovrupkartoteket
Specielt vedr. medlemskab af Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti (DNSAP) gælder, at partiets eget kartotek over medlemmerne simpelthen er blevet indlemmet i Centralkartoteket. Det fremgår ikke umiddelbart af kortene, at de vedrører medlemskab af DNSAP. Men de er let genkendelige, fordi de som de eneste kort er brune.
Normalt indeholder de aftryk af en adresseplade med navn, senest kendte adresse, stillingsbetegnelse (som godt kan være ældre end adressen), fødselsdato og indmeldelsestidspunkt. Hvis den pågældende har udmeldt sig eller er blevet slettet, vil det også fremgå. Endelig kan medarbejderne i Centralkartoteket have benyttet den ledige plads på kortet til at påføre oplysninger, som ikke vedrører den pågældendes forhold til DNSAP.
I daglig tale anvendes 'Bovrupkartoteket' ofte om en trykt udgave af medlemsfortegnelsen udsendt under titlen Kartoteket af 'Forlaget af 1946'. Københavnerdelen findes desuden udgivet alene under titlen Kartoteket for Storkøbenhavn af 'Modstandsbevægelsens Gruppe P6', kun beregnet for salg til gruppens medlemmer. Disse fortegnelser, som næppe er fuldstændige, kan benyttes ved personligt fremmøde på Frihedsmuseet mod underskrift af museets arkivbrugererklæring.
Rigsadvokatens P-journalsager
P-journalsagerne opbevares i Rigsarkivet. Man skal i første omgang udfylde en søgemiddelerklæring for at få adgang til en persons journalkort. På dette kort står der kun navn, fødselsdato og journalnummer. Ud fra dette nummer kan man så søge om adgang til selve sagen.
Før en person kunne komme for retten, skulle sagen af den lokale anklagemyndighed indsendes til Rigsadvokaten, som tog stilling til, om tiltalen var rejst efter de rigtige paragraffer osv., sådan at praksis i retsopgøret kunne blive ensartet over hele landet.
Til brug for sagsbehandlingen blev der nedskrevet et resume, og de involverede medarbejdere noterede så deres synspunkter på sagens omslag. Ofte ligger der i sagen også et udkast til anklageskrift og nogle gange også udskrift af dommen. I andre tilfælde er det blot skrevet på omslaget, hvad dommen blev, samt ved hvilken ret og hvornår den faldt.
Rigsadvokatens P-journalsager giver således en mulighed for hurtigt at få et overblik over en bestemt persons forhold uden at skulle igennem hele straffesagen.
Domsudskrifter
Hvis man ved (f.eks. fra Centralkartoteket eller en P-journalsag), ved hvilken ret og hvornår en person er blevet dømt, kan man søge om adgang til at læse dommen. De forskellige retters dombøger opbevares i Rigsarkivets afdelinger ude over landet.
Straffeakter
De politirapporter mv., som har dannet grundlag for anklagen, opbevares som straffeakter under de enkelte politimesterembeder, hvis arkivalier ligeledes opbevares i Rigsarkivets afdelinger ude over landet..
For at kunne søge om adgang til straffeakterne vedrørende en bestemt person, skal man først identificere sagen med et sagsnummer el.lign. Da nummereringspraksis har skiftet meget fra politimesterembede til politimesterembede, er man nødt til at søge vejledning hos det relevante arkiv.
Man kan ikke være sikker på, at straffeakterne vedrørende en bestemt person er blevet bevaret. Nogle steder har man gemt mere systematisk end andre. Og hvis en person f.eks. er blevet straffet for ny kriminalitet i efterkrigstiden, vil de gamle sager være vandret videre til den nye straffesag, og så skal man søge et helt andet sted.
Til gengæld vil en udskrift af dommen ofte ligge sammen med straffeakterne. Så har man besluttet sig for at søge adgang til dem, kan man spare sig selv – og arkivvæsnet – ulejligheden med en særskilt ansøgning om adgang til dommen og først se, om man ikke får den gratis med sammen med straffeakterne.
Københavns Byret
For Københavns vedkommende har praksis været lige den omvendte af resten af landet, idet straffeakterne her ligger som bilag til domsudskriften. Her kan man altså i hvert fald slippe med at søge om adgang til én ting, nemlig til byretssagen i Rigsarkivet.
Ydermere er det let at finde det relevante sagsnummer, idet der i vejledningen ved læsesalen findes et ringbind med en alfabetisk fortegnelse over alle personer og selskaber, hvis landssvigersager er blevet ført for Byretten.
Byretssagerne indeholder også udskrift af eventuelle domme ved højere instanser: Landsret og Højesteret.