Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Fra helligt alter til skibsfortøjning

Fra helligt alter til skibsfortøjning
Fra helligt alter til skibsfortøjning
Fra helligt alter til skibsfortøjning
Fra helligt alter til skibsfortøjning

Dette marmoralter blev brugt ved ofringer til havguden Neptun i byen Tarent i Syditalien.

Altret er udsmykket på alle fire sider. På den ene side ses gudinden Venus med Amor på skulderen, på en anden står en togaklædt mand og ofrer ved en trefod, mens der på den tredje side er afbildet en togaklædt mand med en offerøse. Den sidste figur, på den fjerde side, viser sejrsgudinden Victoria med en palmegren og en krans. Figuren henviser til slaget ved Actium i 31 f.Kr., hvor Augustus besejrede sin rival Antonius. Augustus blev efterfølgende Romerrigets kejser.

Mange antikke værker blev i senantikken og middelalderen genbrugt på en ny måde og på et nyt sted. Dette alter blev genbrugt som fortøjningspæl, en stenklods, skibene blev fortøjret til, når de lå i havn i Tarent. En rende på den ene side af alteret viser, hvor rebene har siddet.

Efter at have stået på molen i Tarent kom alteret i ærkebiskop Giuseppe Capece Latros besiddelse. Kong Christian 8. købte ærkebiskoppens samling i 1820, og derefter kom alteret til København.