Direkte demokrati

Bystaten Athen havde i 5. og 4. årh. f.Kr. en demokratisk forfatning. Demokratiet var direkte, hvilket betød at mange tusinde frie mandlige borgere tog aktivt del i det politiske liv. Kvinder, slaver og fremmede bosat i Athen var udelukket fra de politiske forsamlinger.

Folkeforsamlingen mødtes på højdedraget Pnyx vest for Akropolis. Her traf borgerne beslutninger om bystatens udenrigs- og forsvarspolitik, økonomi og religion. Borgerne var også dommere ved folkedomstolene. Til hver sag blev der valgt flere hundrede dommere ved lodtrækning. Retsbygningerne lå på torvet, Agora, sammen med mange andre af bystatens officielle bygninger.

Femhundredemandsrådet holdt til i rådhuset, bouleuterion. Herfra administrerede rådet bystatens finanser og forberedte de sager og love, der skulle behandles. De øverste militære embedsmænd blev valgt på folkeforsamlingen, de fleste andre blev valgt ved lodtrækning mellem borgerne.

PÅ en græsk vase ses en brud, s føres til sin mands forældres hus, hendes fremtidige hjem. Kvinder havde ingen rettigheder i det græske demokrati og kunne ikke eje jord eller anden ejendom. Motiv på vase brugt ved bryllupsceremoni. Fra Athen. 450-40 — En brud føres til sin mands forældres hus, hendes fremtidige hjem. Kvinder havde ingen rettigheder i det græske demokrati og kunne ikke eje jord eller anden ejendom. Motiv på vase brugt ved bryllupsceremoni. Fra Athen. 450-400 f.Kr.

Udsnit af motiv på græsk vase. En lille slavedreng følger sin herre til torvet. Han vil aldrig opnå de samme borgerrettigheder som husherren. Vinkar fra Athen. 500-450 f.Kr. — Mange familier i Athen havde husslaver. Den lille slavedreng som her følger sin herre til torvet, ville aldrig opnå de samme borgerrettigheder som husherren. Motiv på vinkar fra Athen. 500-450 f.Kr.