Caroline Lillelund hjembragte i 2007 en ny genstandssamling til Nationalmuseets etnografiske samling fra den sydindiske kystlandsby Tranquebar, der dengang stadig kæmpede for at rejse sig oven på de enorme ødelæggelser forårsaget af tsunamien i 2004. Indsamlingsprojektet var led i Galathea3 og fulgte op indsamlingerne, som i 1845 blev hjembragt til Nationalmuseet fra Tranquebar, da den første Galathea-ekspedition anløb den sydøstindiske kyst for formelt at overdrage den danske koloni til briterne. Dengang som nu var Tranquebar ligesom resten af Indien kendetegnet ved store sociale, religiøse og kulturelle forskelle, og netop disse forskelle er omdrejningspunkt for Lillelunds indsamlingsprojekt, Lavkasternes Tranquebar, der sætter særligt fokus på Tranquebars store lavkastebefolkning. Men hvordan formidler man viden om kaste, kulturel mangfoldighed og social udstødelse, når formidlingens form skal tage udgangspunkt i indsamling og udstilling af materielle objekter? Og hvordan sikrer man, at de svageste samfundsgruppers kulturelle traditioner også bliver repræsenteret, når netop disse grupper ejer så forsvindende få ting?

Denne artikel diskuterer betingelserne for at dokumentere det levede livs mangfoldige udtryk og betydninger gennem indsamling af tilgængelige materielle genstande og viser, hvordan nye genstande kan kontekstualisere og reaktualisere de gamle etnografiske samlinger.

Lillelund, Caroline. (2009). ”Lavkasternes Tranquebar: Om udfordringerne ved at repræsentere lavkasternes materielle kulturarv”, in Esther Fihl (ed.), Tranquebar Initiativets Skriftserie, no. 8. Nationalmuseet.