Sådan læser man en runesten

Runeteksterne på runestenene er for det meste skrevet i lodrette linjer, men der findes selvfølgelig undtagelser. Den mest berømte undtagelse er den store Jellingsten.
De danske runesten fra vikingetiden er overordnet set skrevet på tre forskellige måder, parallelorden, bustrofedon (stammer fra græsk og betyder ”som en okse drejer, når man pløjer”) og konturorden. Man begynder som regel i stenens nederste venstre hjørne.
 
Når en indskrift er skrevet i parallelorden, læses den i lodrette linjer efter hinanden, som oftest nedefra og op.

Øster Allling-stenen: 'Thore rejste denne sten efter Fastulv Myge'.

Når en indskrift er skrevet i bustrofedon, læses den i lodrette linjer, skiftevis nedefra og oppefra.

Kolind-stenen: ’Toste rejste denne sten efter Tue, som døde østpå, sin broder, Asveds smed.’

Når en indskrift er skrevet i konturorden, følger den stenens kontur langs kanten rundt.

Glenstrup-stenen: ’Thore rejste denne sten efter Gunnar, sin far.’

Jellingstenen, som Kong Harald satte efter sine forældre, adskiller sig fra de andre runesten. Her er indskriften skrevet i vandrette linjer og læses fra venstre mod højre som teksten i en bog. Det er tydeligt, at Harald har været inspireret af manuskriptkunsten, som i anden halvdel af 900-tallet var kendt på kontinentet.

’Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyre sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde Danerne kristne.’