Runer i vikingetiden

16-tegns futharken blev kun brugt af Nordens mennesker. Den var det almindelige alfabet i Norden, men blev også brugt af vikingerne, som rejste ud. Derfor har man fundet runeindskrifter skrevet af vikinger i England og så fjerne egne som Rusland og Grønland.

I vikingetidens runealfabet manglede der nogle runer til at udtrykke forskellige lyde i sproget, f.eks. o, d, e og g. Så i stedet brugte man de lyde, som var nærmest beslægtet med det, man ville udtrykke, f.eks. u-runen for o-lyden, t-runen for d-lyden, i-runen for e-lyden og k-runen for g-lyden osv. Prøv til sammenligning at tænke på vores bogstav ’d’. Det har ikke samme udtale i ordene ’drikke’ og ’fløde’.
I vikingetiden blev der rejst runesten i Danmark (inkl. Slesvig og Skåne). I alt er der registreret omkring 260 runesten, men de er ikke alle sammen bevaret til vore dage.