Hjelme prydet med fjer og hestehår

Omkring 1000 f.Kr., i bronzealderen, blev to bronzehjelme udsmykket med tyrehorn ofret i en mose ved Veksø (Viksø) vest for København. Hjelmene var ikke krigerhjelme. De var en del af præsternes dragter og blev brugt under udførelsen af tidens religiøse ritualer.

Øverst på Veksø-hjelmene findes en kam med en slids beregnet til at fastholde noget, efter alt at dømme hår.

Antagelig har hjelmene haft en manke af hestehår, som det kendes fra langt senere græske og romerske hjelme. På hver side af midterkammen findes et par dupper med hulninger i.

Analyser af materiale fra hjelmene har vist, at der har siddet fjer på dem, måske fra falk eller ørn. Hjelmene er også udstyret med rovfuglenæb. Gennem henvisningerne til en række hellige dyr som rovfugl, tyr og hest kunne bronzealderens præster, når de tog hjelmene på, skabe forbindelser til en anden verden.