Pels i antikken

Grækere og romere gik mest klædt i dragter af uld og hør, og pelsdragter blev opfattet som mindre fine i forhold til tekstilarbejdet. I den græsk-romerske verden var pels og skind ofte forbundet livet på landet, fattigdom og barbarer. Klæder af skind og pels var for arbejdere, jægere eller fremmede.

Alligevel var skind og pels en vigtig vare i Middelhavsområdet, og fønikerne og assyrerne handlede med eksotisk pelsværk fra Asien og Afrika.

Pelsværk er også nævnt som gaver i Homers Iliade.

Særlig rige romere satte stor pris på luksuriøse og smukke pelse. I år 397 e.Kr. udsendte kejser Honorius et dekret, som forbød hans hof at bære pelsværk – formentlig for at sikre dets høje status.

I den romerske hær var standard-bærerne kendetegnet ved at de bar dyreskind på hovedet. Eksempelvis blev den særlige ørne-standard båret af en person iklædt en hovedbeklædning af løveskind.